Min analyse i dagens Berlingske Nyhedsmagasin handler om erhvervslivets lyst og evne til at arbejde med web 2.0.
På et jordnært plan vil det sige værktøjer som blogs, wikis, podcasts, sociale netværk, etc.
På et mere strategisk, ledelsesmæssigt plan vil det sige større åbenhed og mindre topstyring.
Udgangspunktet er en stor undersøgelse foretaget af McKinsey, hvor man har spurgt knap 1.700 topledere verden rundt om deres erfaringer med web 2.0.
Du finder hele undersøgelsen her (kræver brugertilmelding).
Der findes en række gode analyser af resultaterne, bl.a. hos Fastforwardblog og ITBusinessedge.
Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er den overvældende web 2.0-entusiasme hos de mange topledere.
Således har hele 69 procent målbar succes med at bruge de nye værktøjer. Det virker urealistisk højt og snarere udtryk for respondenternes ønske om at være på forkant med udviklingen.
En anden undersøgelse, fra amerikanske Burton Group, viser, at de fleste virksomheder er afventende, og at det er en sluttet skare af innovative organisationer, der driver udviklingen.
Jeg tror, det bliver svært for de fleste virksomheder at favne web 2.0. Teknologien og arbejdsmetoderne vil flytte magtens tyngdepunkt, det vil blive langt sværere at kontrollere flowet af informationer.
Man kan se mene, det er en god ting eller ej, men det udfordrer virksomhedens nuværende måde at agere på. Og web 2.0 kreerer nogle meget konkrete problemstillinger, som eksempelvis Google Wave.
GW er det sidste nye inden for online collaboration og blev lanceret i en tidlig betaversion onsdag. Mange early adopters vil kaste sig over GW, uden for it-afdelingens kontrol, og virksomheden skal nu finde en måde at håndtere det på.
Løsningen er imidlertid ikke at vende ryggen til web 2.0, som er kommet for at blive (i hvert fald indtil vi får web 3.0). Evnen til at favne web 2.0 vil blive en konkurrenceparameter inden for områder som produktivitet, kundeservice, rekruttering, innovation og projektledelse.
Det er en anden af konklusionerne i såvel rapporter som analyser, du finder via ovenstående links.
5. oktober 2009 kl. 14:55
Spændende læsning - Tak
Hvor galt det kan gå, er Timer Warner et godt eksempel på:
http://tinyurl.com/yc8hcug
5. oktober 2009 kl. 15:03
@torben. Godt tip, tak.