Nokia, Schumpeter og Europa

Af Sten Løck 6

Hvad fortæller Nokias deroute om innovation og  global konkurrence?

Selv om historien allerede er en halv uge gammel, er den stadig hot og diskuteres livligt på Mobile World Congress i Barcelona.

Nokia, verdens største mobilproducent, har kastet software-håndklædet i ringen og bekendt sig til giganten med den mere end overskuelige markedsandel, Microsoft.

Forklaringerne på Nokias nedtur hober sig op i disse dage; fra analytikere, konkurrenter, samarbejdspartnere og naturligvis skribenter som undertegnede.

Fakta er, at Nokia tabte markedsandele på det vigtige smartphone-marked, mens Apple og ikke mindst Googles Android tog for sig af retterne.

Men hvad ligger bag denne udvikling, hvilke faktorer har været i spil? Her er nogle bud fra et niveau eller to over softwareplatformene.

Konkurrence er mere end pris

Det er næppe nogen trøst for Nokia, men udviklingen passer som fod i hose med en klassiker inden for økonomiske teorier.

Den amerikansk-østrigske økonom Joseph Schumpeter introducerede i 1950’erne begrebet “creative destruction,” der er selve brændstoffet til vækst i en dynamisk markedsøkonomi. Nye virksomheder og brancher vil vokse frem på bekostning af de mere etablerede spillere.

En af Schumpeters pointer var, at konkurrence ikke kun handlede om pris (Nokias produkter er klart konkurrencedygtige på det punkt), men om nye teknologier, nye supply chains og nye markedsmuligheder.

Denne anden, mere grundlæggende form for konkurrence kunne true selve fundamentet for de etablerede virksomheder, argumenterede Schumpeter.

Det er netop, hvad Nokia er ude for. Man laver stadig glimrende telefoner til fine priser, men nu om dage handler det om andet og mere end det. Software og indhold er rykket i centrum, mens hardwaren (et af Nokias stærke punkter) er blevet en mere generisk “commodity.”

Det forstod Apple bedre end de fleste, og it-firmaets økosystem med iTunes, App Store, etc. er en af hovedgrundene til iPhones store succes.

Svært at ændre kurs og kultur

Men finnerne er jo ikke dumme. De kunne godt se, hvor det bar hen år tilbage. Det var i hvert fald mit indtryk, da jeg interviewede en Nokia-chef for cirka fire år siden. Nokia var nu en internetvirksomhed med fokus på indhold og tjenester, lød parolen.

For fire år siden var Nokia endnu større og stærkere end i dag, så hvorfor benyttede man ikke de mange ressourcer til at lade handling følge ord? Jeg tror, at netop fordi man var så stor og mægtig, var det svært at ændre kurs og kultur i virksomheden.

Man varmede sig på tronen og satte sin lid til de traditionelle kvaliteter, såsom at fremstille et godt stykke hardware.

Måske var det derfor, at den nye Nokia-chef Stephen Elop i et internt memo angiveligt sammenlignede virksomhedens situation med at stå på en brændende boreplatform, hvor den eneste redning var at tage det store spring i det kolde vand.

For at skabe en chok-effekt, for at fortælle organisationen, hvor galt det stod fat.

Europas problem?

Men betingelserne for at skifte fokus til indhold og tjenester har heller ikke været de bedste. I hvert fald ikke sammenlignet med de forhold, amerikanske konkurrenter Google og Apple har kunnet nyde godt af.

Silicon Valley er et eldorado af internetvirksomheder, der lever af at levere software, applikationer, etc. Fra Facebook over Twitter til Zynga.

Med al respekt for vores nordiske fæller så kan Finland ikke byde på samme grad af ressourcer, udviklingskraft og konkurrence, hvilket efter min mening har spillet en vigtig rolle i kapløbet mellem Nokia og de amerikanske opkomlinge i de senere år.

Dermed har Europa også et problem. Nokia er blevet fremhævet som et europæisk it-fyrtårn, et bevis på at europæerne kunne følge med amerikanerne og asiaterne.

Hvilket er nødvendigt. IT-branchen bliver i stigende grad en vital del af samfundsøkonomien i de højtudviklede lande, hvorfor global it- konkurrencedygtighed er en efterspurgt vare. Hvad betyder Nokias problemer for Europa?

Et hvert europæiske land med respekt for sig selv har sit eget “Silicon Valley,” et regionalt udviklingsområde hvor it-succeser skal spire, formentlig subsidieret med tilskud fra EU. Alligevel kører amerikanerne med klatten. Hvordan kan det være?

6 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Bergmann

    -

    Spændende og relevant debat om Nokia og Europas problemer.

    Det er lidt som Wayne Gretzky sagde: “I skate to where the puck is going to be, not where it has been.”
    Efter at mobilbranchen mere og mere handler om eco-systems, applikationer og software betaler Nokia dyrt for at have ignoreret det amerikanske marked og Silicon Valley som verdens centrum for software.

    Mht. den evige diskussion om europæisk Silicon Valley så er der mange årsager til at det ikke kommer til at ske:

    – mangel på VC og VC fonde med successfuld track records
    – mangel på serie-iværksættere
    – mangel på de bedste software engineers
    – helt dødt M&A marked. Apple, Google m.flere har +50 mia USD liggende klar til brug til at købe talentfulde startups. Den slags købere findes desværre ikke i Europa.

    I forbindelse med en lignende debat i Italien, argumenterede jeg for at vi skal droppe silicon valley-misundelsen og i stedet skal prøve at lade os inspirere af Israel:
    http://www.jesperbergmann.com/2010/10/yozma-and-italy-why-copying-israels-vc-cluster-is-unlikely-to-be-a-good-idea/

  2. Af Jacob O

    -

    Intet nyt der, SW er afgørende. Derfor har Sony Ericsson halvdelen af alle medarbejdere i Silicon Valley idag. Det er her de bedst SW folk flytter hen. Derfor har RIM udviklingen af deres SW platform i Silicon Valley. Mobil kapløbet er tabt for skandinavien og det samme gælder det meste consumer SW udvikling. Europa er et hul i jorden sammelignet med Silicon Valley. Europa bliver aldrig Silicon Valley, vi er for magelige. Tænk på den brændende platform i relation til mennesker, velfærdssystem og livsanskuelse.

  3. Af Sten Løck

    -

    @ jesper. Tak for kommentar. Gode pointer. Specielt hvad angår eksempel Israel, som jeg også har lagt mærke til. Jeg har tidligere anmeldt denne glimrende bog om tech startups i Israel i Berlingske Nyhedsmagasin (anmeldelsen findes desværre ikke online)
    http://www.amazon.com/Start-up-Nation-Israels-Economic-Miracle/dp/044654146X
    Er det vejen for Danmark? Der er i hvert fald brug for en national debat om vores fremtidige konkurrencedygtighed, og jeg savner visioner, planer og ledelse. Hvorfor er det nu, vi har en videnskabsminister?

  4. Af Jesper Bergmann

    -

    @Sten: En stor del af årsagen bag israels success som danmark kan lære af er mange dygtige invandrere (især videnskabsmænd fra ex-USSR lande) og en stor militærindustri som vi ikke kan matche.
    En anden løsning som et successfuldt italiensk startup (Funambol) har gjort er at have salg og business development i SV, men udviklingen i Italien. Det kan være en mulig model der giver flere europæiske udviklere og iværksættere på sigt, og Funambols CEO giver her gode råd til at flytte fra Europa til USA: http://www.quora.com/How-can-a-European-startup-relocate-to-the-US

    Endelig er det værd at huske at flere startups der er startede af danskere klarer sig glimrende i USA. Zendesk er især et eksempel på dette og Unity3D ser også ud til at gå godt.
    Medierne burde generelt være bedre til at fokusere på den slags success-historier end bare “her er 10 aktier der gør dig rig” artiklier

  5. Af Sten Løck

    -

    @jesper. Tak for input. Jeg er helt enig i, at der burde fortælles mere om startups, specielt inden for tech. Jeg arbejder på sagen :-)

  6. Af Ny norsk papirkopi er en rigtig dårlig idé | Tech tjek - teknologi til folket

    -

    […] var hangen til hardware, der var årsagen til Nokias fald. Fordums hardware-giganter som HP og Dell søger i dag desperat efter nye […]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info