Et amerikansk lovforslag skaber stort røre på nettet i disse dage. Man skal ikke bevæge sig meget rundt i cyberspace, før man støder på forkortelserne SOPA (Stop Online Piracy Act) eller måske også PIPA (Protect IP Act).
Specielt ikke efter Wikipedia i dag holder lukket i protest, mens Google i aftes præsenterede sig som en sort boks med et link til en protestside. Samtidig er Twitter og en række andre netværk blevet oversvømmet med kommentarer, hvoraf langt de fleste er imod SOPA.
Hvad går det ud på, hvorfor al den røre? På et juridisk/praktisk niveau handler det om at finde tiltag til at bekæmpe cyberpirateri, uden at det hæmmer internetvirksomhedernes forretning. Pricipielt/ideologisk handler det om økonomi vs. ytringsfrihed.
Kort fortalt går SOPA ud på, at man kan blackliste udenlandske hjemmesider, som gør brug af ulovligt kopieret indhold. Blacklistningen skal lukke ned for hjemmesidens forbindelser til amerikanske virksomheder i form af reklamer, søgeresultater og betalingsstrømme.
På overfladen virker reglerne meget fornuftige. Det er forkert at bruge ulovligt kopieret indhold, og det skal der sættes en stopper for. Men lovgivningen er alt for bredt formuleret, den tager ikke hensyn til, hvordan internettet fungerer og er derfor decideret farlig, argumenterer internetfolket.
På grund af lovens brede formuleringer vil den også gå ud over amerikanske tjenester som Facebook og YouTube, lyder det fra kritikerne. Samtidig tager loven ikke højde for den måde, indhold ofte bliver genereret i dagens cyberspace, nemlig af brugerne.
Alligevel er det hjemmesiden, og ikke dem som har uploadet indholdet, der er ansvarlig. Det vil kræve enorme ressourcer for sådanne hjemmesider at overvåge indhold for at sikre sig, at de ikke hoster noget ulovligt.
Kritikerne er også bange for, at den amerikanske regering med loven i hånden kan lukke udenlandske sites, der vurderes at skade amerikanske interesser, med Wikileaks som det oplagte eksempel.
Det er ikke sikkert, det viser at være så grumt, som kritikerne frygter, men det er tendensen mod stadig mere skævtrammende regulering, som bekymrer mest.
På den anden side har vi så alle dem, der er for SOPA, først og fremmest underholdningsindustrien, som hvert år taber store summer på piratkopiering af musik og film. 135 milliarder dollar, lyder vurderingen.
Det er en vanskelig problemstilling, ikke mindst pga. de mange juridiske lag og argumenter. Til gengæld er det ikke nogen ny konflikt; den dukker regelmæssigt op, når underholdningsindustrien forsøger at komme pirateriet til livs.
Det gør man oftest ved at ty til juraen, og resultatet bliver tiltag, som skader langt mere, end de gavner. Der skydes gråspurve med kanoner. For at hjælpe snævre økonomiske interesser sætter man internettets frihedsprincipper og ytringsfriheden på spil.
Samtidig formår lovene sjældent at få bugt med pirateriet. Hærdede pirater har for længst taget højde for sådanne indgreb og er klar til at rykke til en ny hjemmeside, skulle man blive lukket ned eller vingeskudt på den oprindelige af slagsen.
Uoverensstemmelserne er i høj grad politiske, men det er ikke et spørgsmål om højre mod venstre, men derimod om ny vs. gammel. Nutidens lovgivning er ganske enkelt ikke gearet til nettet og dets mekanismer.
Så længe man ikke har det på plads, skal man passe gevaldigt på med at lovgive uden tanke for internettets essentielle kvaliteter.
Hvis du vil vide mere om SOPA, PIPA og internettet, vil jeg anbefaler artikler hos The Guardian, som også har begået en kompakt og lærerig video om emnet.
Skriv en kommentar