Det har været en yndet beskæftigelse, siden Gud skabte Eva, matchmaking, og internettet har bragt helt nye muligheder for at søge efter den eneste ene.
Netdating er populært; der er er akuelt er over 200 datingsites i Danmark, med Dating.dk som det største i kraft af over 100.000 medlemmer.
Men nytter det noget? Er internettet det største, der er sket for matchmaking siden Eva, eller er cyberspaces evner i den henseende overvurderede?
Datingsiderne hælder ikke overraskende til førstnævnte udlægning. Således reklamerede Dating.dk med, at “mere end hvert fjerde forhold starter her.” Sloganet var baseret på en en engelsk undersøgelse, men blev kritiseret af blandt andet forbrugerorganisationer.
Sagen er ganske enkelt, at det ikke er muligt at dokumentere nogen præcis succesrate for netdating, selvfølgelig ikke.
Hvordan skal man eksempelvis definere et succesrigt forhold, hvor længe skal man have været sammen, og kan man isolere netdating som den afgørende faktor?
Det næstbedste ville være at undersøge de metoder og kriterier, datingsiderne gør brug af for at matche de kontaktsøgende. Det er netop, hvad man har gjort hos Northwestern University i Illinois i en ny rapport.
Her har man gennemgået 20 års psykologstudier af netdating, og konklusionen er, at de af datingsiderne anvendte kriterier langt fra er nogen garanti for et succesrigt forhold.
Eksempelvis er lighed mellem profiler ikke det samme som kompatibilitet. Northwesterns rapport henviser til en undersøgelse fra 2010, hvor man analyserede 20.000 menneskers parforhold, inklusive deres personligheder.
Det viste sig, at parforhold med matchende personligheder ikke var lykkeligere end de tilfælde, hvor man ikke umiddelbart skulle tro, der var et match.
En anden svaghed er de data, datingsiderne skal arbejde med. De kommer fra brugerne og kan dårligt kaldes nøjagtige.
For det første er der den kendte overdrivelseseffekt, hvor man pynter på oplysningerne for at kunne fremstå mere attraktivt. For det andet vil brugeren også ubevidst komme til at afgive upræcise data, fordi man ser sig selv i andet lys, end andre gør.
Også et af netdatingens vægtigste argumenter, det enorme udbud af profiler, har sine ulemper. Igen er der data, som viser, at en del brugere er overvældet af de mange – tilsyneladende – muligheder. De ville foretrække et mindre, mere kvalificeret udvalg.
Netdatingbranchen er åbenbart klar over udfordringerne, i hvert fald nogle af dem. Derfor tilbyder amerikanske tjenester som eHarmony og PerfectMatch nu matchmaking-maskiner.
Det vil sige en algoritme, der baseret på digert input fra den kontaktsøgende finder de bedste emner blandt tjenestens mange profiler. På den måde spares brugeren for det store udvælgelsesarbejde, det udføres af algoritmen.
Men også her er undersøgelsen fra Northwestern skeptisk. For det første er der ingen data, som understøtter, at denne metode er mere effektiv, og for det andet er det ikke muligt at foretage en kvalificeret vurdering af de anvendte algoritmer, fordi de betragtes som en forretningshemmelighed.
Har jeg, eller rettere, videnskabsmændene bag de ovenstående analyser, ret? Ikke hvis man kigger på den måske ultimative målestok, popularitet. Netdating er populært, men er det baseret på falske forestillinger?
Hvad mener du? Er netdating tiden og pengene værd? Hvad har internettet gjort for matchmaking?
14. februar 2012 kl. 03:03
[...] Read the full story and more. [...]
14. februar 2012 kl. 16:33
Matchmaking burde efterhånden være en død sild, eftersom man simpelthen ikke kan smide folks interesse for hinanden på formel. Det er der godtnok nogen der ville give mig uret i, men ihvertfald for mændendes vedkommende er vores hovedkriterie at hun ser ud på en bestemt måde, og så ellers er en sød og nogenlunde civiliseret pige. Det med at gå ture i skoven skal vi nok få hende lært hvis det at have den ting til fælles er alfa og omega for forholdets beståen.
Og så er det jo iøvrigt tit sådan at selve magnetismen i et forhold netop er forskellighederne, således at nogle kvinder ubevidst tænder på en mand der siger “jeg elsker fodbold”, netop fordi de selv hader fodbold, men anser dette – for dem – uforståelige udsagn, som værende særdeles maskulint.
Bare min kop kaffe…
PS: Og selvfølgelig er netdating pengene værd – ellers havde det vel ikke efter alle de år været en stadigt voksende succes.