Er Facebook til markedsføring?

Af Sten Løck 1

Det slår mig gang på gang, hvor mange virksomheder efterhånden har valgt at lade deres Facebook-side være den primære hjemmeside.

Det må være ud fra en betragtning om, at det er nemmere og mere givtigt at få fat i folk på Facebook end i cyberspace.

Der er da også masser af buzz i reklameverdenen, hvor luftige begreber som engagement, deltagelse, kontakt, interaktion og dialog bliver brugt i flæng for at anskueliggøre sociale mediers rækkevidde.

Men er Facebook et godt markedsføringsmedie? Nej, siger en undersøgelse fra det australske Ehrenberg-Bass Institute, der har analyseret brugernes engagement på diverse hjemmesider oprettet af virksomheder eller brands.

Undersøgelsen har gjort brug af en af Facebooks egne målemetoder, “People Talking About,” som samler data fra Likes (Synes godt om), indlæg, kommentarer, tags og deling af indhold.

Tallene viser, at kun 1,3 procent af erklærede fans reelt interagerer med brandet, det vil sige udfører en eller anden form for aktivitet på fansiden, for eksempel i form af en kommentar.

Resten har bare i forbifarten klikket på en Like-knap eller lignende, uden at tænke nærmere over det, og uden at have nogen særlig tilknytning til brandet.

En anden undersøgelse fra samme institut er endnu mere kontant og fortæller, at en stigning i antallet af fans på Facebook ikke fører til noget øget salg.

Fans uden værdi

Nu kan det lyde, som om Ehrenberg-Bass Institute har noget imod Facebook, men det er ikke tilfældet bedyrer man.

Facebook er fin markedsføringskanal, hvor man kan nå rigtigt mange mennesker; man skal blot ikke tro, at det automatisk fører til mere salg. På den måde er Facebook en ny form for massemedie, men heller ikke mere.

Samme konklusion er man nået til hos en af verdens største mærkevarevirksomheder, Unilever. På en nylig konference i London kunne den britisk-hollandske virksomhed fortælle, at man nedprioriterer Facebook-sider og fanaktiviteter til fordel for mere etablerede og kundeorienterede aktiviteter.

Facebook kalder dem fans, men for det meste er der tale om mennesker, man har fået fat i via en konkurrence, og som ikke rigtig er engagerede,” lød det fra en af de andre konferencedeltagere, Magnus Cormack fra marketingfirmaet Syncapse, der har specialiseret sig i sociale medier.

Nu er fan- og hjemmesider langt fra den eneste form for markedsføring via Facebook, men ovenstående bekræfter mig i, at sociale medier ikke udgør nogen ny markedsføringsåbenbaring, hvor alle kommer hinanden ved, og brandet derved kommer i hidtil uset nærkontakt med målgrupperne.

Facebook og andre sociale medier er blot en ny markedsføringskanal, i hvert fald indtil videre.

Potentiale afhænger af reklamer

Disse begrænsninger er værd at bemærke, når Facebook i disse måneder forbereder en børsnotering med en anslået værdi på op til 100 milliarder dollar. Det er et meget højt beløb, al den stund Facebook i 2011 genererede en omsætning på 3,7 milliarder dollar og en indtjening på 1 milliard dollar.

Investorerne betaler således ikke for den aktuelle værdi, men for potentialet. Indtjeningsgrundlaget er imidlertid fortsat baseret på en enkelt aktivitet, reklamer, og dermed virksomheders villighed til at bruge Facebook som foretrukken markedsføringskanal.

Er Facebook pengene værd som markedsføringsmedie?

 


1 kommentar RSS

  1. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Man ku’ da osse undres over om Jyllands Posten er rigtig klog, når de nu benytter Facebook som logon.

    Man skal i hvert fald ikke overdrage sine kunder til sin værste konkurrent. Og Facebook og avisernes online debatfora er konkurrenter.

    Jeg kan forstå at Alt om Data – et godt eksempel på et abandon-site – gør det, men at Danmarks vel mest besøgte debat site gør det er uforståeligt.

    Og Facebook er berygtet for sin censur.

    Politiken har osse ændret logon, men uden Facebook tvang.

    Det er muligt vedlægge et billede til sine kommentarer, men kun fra Facebook.

    Det, at optælle antal kommentatorer med billede, giver så et skøn over hvor mange avissite-kommenterende der i forvejen er på Facebook.

    Min umiddelbart skøn er ca 20 pct. Det hænger nok osse sammen med den kultur der er på henhv Facebook og avisernes kommenterbare sites. Mit indtryk er, at de er meget forskellige.

    JP gør sig måske upopulær med op til ca 80 pct af sine nuværende online kunder. Forstå hvem der kan.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info