Se fremtiden med Googles briller

Af Sten Løck 1

Jeg var, som en del andre, skeptisk, da jeg først hørte om Googles Project Glass, briller med indbygget computerskærm.

Projektet syntes lige så science fiction-agtigt som et andet forehavende fra Google X Lab, selvkørende biler.

Men min skepsis er blevet gjort til skamme. Selvkørende biler er nu godkendt til testkørsel på amerikanske landeveje i blandt andet Californien, og Googles briller synes kun omkring et år fra en kommerciel lancering.

Faktisk er Project Glass så langt fremme, at det er en af årets opfindelser, og medievirksomheder bør allerede nu indstille sig på den nye virkelighed.

Project Glass er en brille, der funktionelt er som en smartphone, men med fokus på forbrug og deling. For en mere fyldestgørende beskrivelse, ser her.

Brillen er udstyret med en lille skærm i det øverste hjørne af af det ene brilleglas, og her kan man modtage informationer som mail, sms, kort og statusopdateringer fra sociale netværk.

Det er værd at bemærke, at brillen fungerer som en selvstændig enhed med indbygget internetadgang. Man behøver altså ikke samtidig at have en smartphone i lommen.

Brillen betjenes indtil videre med fingerkraft ved at dreje og trykke på en knap i det ene ørestykke. Her man man navigere og udføre simple kommandoer som at dele et stykke information. Men Google er allerede langt fremme med betjening via stemme og øjenbevægelser.

Et godt eksempel på at Googles briller er ved at blive mainstream kom for nogle måneder siden, da en af verdens mest indflydelsesrige gadget-skribenter, New York Times’ David Pogue, prøvede anordningen og gav den masser af positive kommentarer med på vejen.

Blandt andet fandt han det overraskende praktisk og ikke spor generende at gå rundt med en computerskærm foran øjnene.

Udvider vi synsfeltet, bliver det hurtigt tydeligt, at Googles briller ikke står alene. Wearable computing, hvor små computere er en del af vores påklædning, for eksempel i jakker, t-shirts og armbåndsure, er ved at blive en del af vores virkelighed.

Men hvad er implikationerne for en opfindelse som Google Project Glass, der altså kommer på markedet inden for et års tid? Her er fem bud.

Det er en manifestation af trenden med altid at være online. Nu behøver vi ikke en gang at hive telefonen frem, men kan med en øjenbevægelse checke de seneste nyheder, mails, tweets og lignende.

Den komprimerede skærm og den afbrudte måde, den betragtes på, stiller nye krav til præsentation af data. Det vil sætte endnu mere skub i markedet for tjenester, der aggregerer data som for eksempel nyheder og sociale opdateringer.

Brille-konceptet åbner for et nyt markedsføringsunivers, hvor skærmen er synlig oftere og sandsynsligvis i længere tid. Det giver mulighed for nye reklameformer og flere lokationsbaserede tjenester. Desuden vil brillerne kunne indsamle en stor mængde præcise data om (for)brugerens bevægelser.

Udviklingen rejser endnu en gang spørgsmål om privatsfæren. Hvis brillerne får lov til at indsamle data efter behag til kommercielt brug, vil det hurtigt kunne virke som ovevågning.

Et andet problembarn er spørgsmålet om sikkerhed. Hvordan vil vi kunne navigere i det fysiske liv, hvis vi konstant har en skærm i øjenkrogen? Eller er det bare en tilstand, vi skal vænne os til?

Googles Project Glass er ikke længere et luftkastel, men et seriøst produkt, der rejser seriøse spørgsmål.

 

1 kommentar RSS

  1. Af » Intelligensen breder sig, men hvem bestemmer? - Tech tjek – teknologi til folket

    -

    [...] og intelligens. Det kan være køleskabe, men der findes bedre eksempler, som Googles briller med indbygget display og [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info