Hvem stoler du mest på, Google eller FN?

Af Sten Løck 1

Et af de mest spændende aspekter ved internettets omsiggriben er diskussionen om magt og tillid.

Stadig mere af vores liv foregår online, fra bankforretninger til det sociale liv, men hvem bestemmer egentlig spillereglerne i denne nye verden? Er der regulerende myndigheder som i det virkelige liv?

Både ja og nej. Internettet har i sit udgangspunkt været selvregulerende. Med tiden er der kommet mere styring, men cyberspace er stadig langt mere liberalt indrettet end den analoge verden.

Det giver os mulighed for at stille nogle interessante spørgsmål og måske indrette det digitale univers mere fornuftigt end det fysiske af slagsen. Hvem skal man stole mere på? Kommercielle aktører eller folkevalgte institutioner?

Her er to eksempler:

Hvem skal bestemme over internettet?

I øjeblikket kører der et FN-møde i Dubai, hvor man skal forsøge at blive enige om, hvem der skal stå for administrationen af internettet. Indtil videre har det været den amerikanske organisation ICANN, men en række lande vil flytte væsentlige dele af magten til FN-organisationen ITU.

Argumentet er, at internationale forhold styres bedst i FN-regi, men forslaget møder modstand, blandt andet fra Danmark. En af de mest højlydte kritikere af FN’s hensigter er Google, der kører en dedideret kampagne for at påvirke beslutningerne i Dubai.

Google mener, at en FN-model vil føre til mere censur og kontrol af internettet, forbi magten nu ligger hos et ekstremt politisk organ, hvor studehandler og kompromisser er standard.

Desuden vil det nu kun være regeringer, som træffer de vigtige beslutninger, hvorimod dem, der har bygget og driver internettet, virksomheder og brugere, ikke har noget at skulle have sagt.

Derfor vil det være et tilbageskridt, demokratisk og økonomisk, skulle det lykkes for FN at tilrane sig internetmagten, mener Google.

Selvfølgelig har Google også sine kommercielle interesser for øje, når sådanne synspunkter fremføres; det er de færreste virksomheder, der ønsker mere regulering. Ikke desto mindre er det slående, hvor ret Google (og andre) har i denne sag, og hvor fatal FN-løsningen synes.

Hvem skal passe på dine data?

Jeg var for nylig moderator for en diskussion om privacy online, og et af de centrale spørgsmål var, hvad der sker med de mange data, vi efterlader os.

Hvem skal passe på dem? Virksomheder som Facebook og Google, eller skal mere institutionelle organer, staten, ind over og have hånd i hanke med, hvad der sker?

På disse kanter vil man nok hælde til statsmagten som den mest ansvarlige part, men jeg er ikke så sikker. Tænk på hvad myndigheder allerede ved om dig takket være centrale registre. Får de også fat i data fra Google eller Facebook, bliver indblikket i vores privatliv endnu større.

Og der er efterspørgsel efter sådanne data. Googles transparency report fortæller om at stigende antal henvendelser fra regeringer; nogle gange efterkommer Google kravene, andre gange ikke.

Det er ikke optimalt, at en privat virksomhed ligger inde med for mange sensitive brugerdata, men er det bedre at give dem til statsmagten? Hvor er risikoen for misbrug størst, og hvem stoler vi mindst på?

 

1 kommentar RSS

  1. Af » Internettet er løsningen i Davos - Tech tjek – teknologi til folket

    -

    [...] er der også behov for at beskytte internettet som lokomotiv. Et FN-møde i december i Dubai endte heldigvis uden de store [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info