Har maskinstormerne ret denne gang?

Af Sten Løck 8

Der foregår i øjeblikket en interessant diskussion om fremtidens jobmarked i de mest industrialiserede lande.

Frygten går på, at en stadig mere automatiseret økonomi ikke vil være i stand til at generere tilstrækkeligt med nye job.

En sådan frygt er ikke ny. Lige siden industrialiseringens start har vi set modstanden mod at blive erstattet af teknologi, af maskiner, deraf udtrykket maskinstormer.

Indtil nu har frygten imidlertid vist sig at være ubegrundet. Økonomien har været i stand til generere nye job, i de seneste årtier typisk inden for videnfag og service, og dermed holde arbejdsløsheden på et håndterbart niveau.

Teknologien er hurtigere end økonomien

Men ikke denne gang, lyder advarslerne. Mens den økonomiske vækst ligger stabilt lavt under fem procent, overtager teknologien med langt større hastighed eksisterende job.

Det gælder for eksempel inden for robot-automation, som min gode kollega Dorte Toft for nylig har skrevet om. Et af den globale økonomis ikoner for lavtlønsproduktion, den taiwanesiske elektronikproducent Foxconn, erstatter en million arbejdere med robotter. Fordi det kan betale sig.

En anden fremadstormende teknologi er kunstig intelligens, hvor computere bliver stadig bedre til at handle på egen hånd. Fordi software kan analysere større mængder data, forudsige forløb og dermed udføre opgaver af stigende kompleksitet.

Teknologien erstatter således ikke længere kun manuelt arbejde, men også videnbaserede opgaver. Det er en markant ændring i vilkårene for verdens mest udviklede økonomier.

I en af de mest toneangivende bøger inden for emnet, ”The Lights in the Tunnel,” beskriver it-iværksætteren Martin Ford, hvorledes 50 millioner amerikanske job mere eller mindre ville kunne erstattes af software.

Ford mener, at produktivitetsforbedringer via teknologi udvikler sig eksponentielt, og vi har nået punktet på kurven, hvor det går stejlt opad. Det vil altså sige, at omfanget af automatisering blot vil stige i de kommende år(tier).

En sådan udvikling vil ikke være til at stoppe. Virksomheder vil per naturlov skære lønomkostninger, hvor det lader sig gøre, i hvert fald på den lange bane, og derfor skal der nye job til.

En skrøbelig og begrænset Facebook-økonomi

Samtidig er det svært at se, hvordan virksomheder frembragt af ny teknologi skal kunne generere tilnærmelsesvis nok arbejdspladser. Lad os tage den fascinerende nye verden af sociale netværk og apps.

I efteråret 2011 kunne Facebook citere en rapport, der berettede om sekscifrede antal job skabt i apps-industrien, som lever af verdens største sociale netværk. Det mest fremhævede eksempel var spilproducenten Zynga, vurderet til 15-20 milliarder dollar.

I skrivende stund er Zyngas markedsværdi under to milliarder dollar, virksomheden er i krise, og topchef/medgrundlægger Marc Pincus udnævnt som en af de værste CEOs i 2012.

Der er mange forklaringer på Zyngas deroute, men en af konklusionerne er, at internetøkonomien stadig har langt flere brugere end kunder. Virksomheden formåede ikke tjene nok penge på interessen, monetization, og blev dermed sårbar over for forandringer.

Som for eksempel da Facebook ad flere omgange besluttede sig for at ændre spillereglerne. Zynga var fra starten afhængig af Facebook som platform, og alt for sent besluttede man sig for at søge nye distributionskanaler.

Det er derfor en skrøbelig tilværelse at være apps-udvikler, og desuden er det tvivlsomt, at Facebook reelt har skabt så mange job som påstået.

Det var Facebook, der betalte undersøgelsen, lige som det sociale netværk var eneleverandør af data til analyserne. Ydermere var der tale om bruttotal, det vil sige, at de nye job kan være kommet fra andre steder i softwareindustrien.

Teknologi er fascinerende, ikke mindst når det går stærkt, men er vi ved at male os ind i et hjørne?

Hvor teknologien udfører stadig flere opgaver, mens vi kun formår at skabe kaloriefattige nye industrier?

Har maskinstormerne ret denne gang?

8 kommentarer RSS

  1. Af Jacob Top Møller

    -

    10-øren begynder langsomt at falde for flere og flere.

    Vi står overfor et punkt i vores historie, hvor jobs bliver automatiseret i større og større stil, uden at nye bliver kreeret.

    Man kan komme frem til to konklusioner:

    - Vi er enten “ved at male os op i et hjørne” hvad angår vores evne til at kreere nye jobs til økonomien, som er konklusionen på dette blog indlæg.

    - Alternativt står vi overfor en af de største muligheder i menneskehedens historie, nemlig at vi som mennesker kan rekonstruere økonomien, så den tillader at vi mennesker kommer til at arbejde mindre og mindre, for til sidst at eliminere konceptet om jobs fuldstændigt.

    “The goal of the future is full unemployment, so we can play. That’s why we have to destroy the present politico-economic system.” — Arthur C. Clarke

    Som supplement til Martin Ford’s ”The Lights in the Tunnel” kan jeg også anbefale Federico Pistonos “‘Robots Will Steal Your Job, But That’s OK: How to Survive the Economic Collapse And Be Happy”

  2. Af B P

    -

    Magthaverne vil til enhver tid søge at opretholde deres position ved netop at fastholde befolkningen i en afhængigheds situation – Det er der imidlertid ikke noget nyt i. Det nye er, at de ikke længere kan finde på meningsfulde argumenter for at arbejde er nødvendigt.

    Løsningen ligger jo lige til højrebenet. Kald det arbejdsfrihed istedet for arbejdsløshed.

    I sidste ende handler alt jo kun om fordeling. Men her bliver fornuft og logik desværre til enhver tid overtrumfet af magtbegær og grådighed.

    Nb.
    Vi har jo allerede været der i mange år. Hvordan tror i ellers det kan lade sig gøre at 90% af verdens befokning reelt ikke laver nogen nødvendig værdiskabelse; men blot render afhængighedens ærinde, for at fodre deres egen illusion om nødvendigheden deraf.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Selvfølgelig får maskinstormerne da ikke ret.

    Så længe 1 ud af 7 mia. på jorden sulter, så er det lige som om der er behov nok at dække – at det så er en væsentlig mindre andel end tidligere, det er lige så væsentligt.

    At eksisterende jobs forsvinder – det er der intet nyt i!

    Beskæftigelsen i landbruget var vidst en del større førhen.
    Det gode hæderkronede bøddelhåndværk er desværre forsvundet – det havde ellers været rart at have i forbindelse med retsopgøret med bankerne.

    Der, hvor problemstillingen ligger er, at en stor del af verdens produktion ligger i fjernøsten med en meget lille produktivitet.

    USA og Kina producerer nok nogenlunde lige mange fødevarer; men hvor der i Kina er 500 mio beskæftiget i landbruget, så har USA 1 mio.

    Den kinesiske produktion er enorm; men det kan den kun være i kraft af manglende aflønning af både kapital og arbejdskraft.

    Der er vel jævnt hen en produktivitetsstigning på 1-1½ % om året og med en aflønning af produktionsfaktorerne, så vil det naturligvis skaffe tilsvarende forbrugsmuligheder – og dermed efterspørgsel.

    De der barnagtige og stupide betragtninger fremkommer altid under omstillingsprocesser.

    Se blot Chaplins “Moderne Tider”.

    Hvis et tilsvarende mangel på indsigt på det medicinske område var lige så populært som det nonsens Sten Løck fremsætter på det økonomiske område, så var vi alle jungleindianere, der lever så “tæt på naturen”, at de bliver ædt af den. Visse stammer lever så meget på kanten, at det er med den yderste nød, at de kan reproducere sig selv – 20 årige er oldinge.

    Alligevel fremføres – godt nok anføres det, at det er i strid med alle erfaringer – samme sludder igen.

    Vi taler om et fænomen, der er mere end almindelig godt forstået, dokumenteret, og hvad ved jeg.

    I overført betydning udviser Sten Løck en så fundamental mangel på indsigt i fysik, at han efter adskillige gange at være hoppet ud fra Rundetårn, nu er på vej op i sneglegangen for at tage en tur til! Fordi selvfølgelig kan han flyve!
    (Da idioter som Sten Løck ikke er ualmindelige, så har man med megen møje gjort det så svært, at det er næsten umuligt – rent praktisk at hoppe ud fra Rundetårn – altså)

    En ting er, at Sten Løck ikke lærer af erfaring – han knalder hammeren i hovedet igen og igen – fordi det gør så dejligt, når det holder op. Det får så være.

    Sten Løck er en af dem, der begrunder udforskningen af rummet med henblik på at finde intelligent liv i universet – vi kan i hvert fald konstatere, at det findes IKKE i nærheden af Sten Løck.

    Jeg forlanger ikke, at Sten Løck skal kunne det mest elementære økonomi – marxisterne benægtede, at det var en videnskab, fordi det stred mod deres hjernedøde opfattelse af eget værd – jeg kan heller ikke påtvinge Sten Løck elementær renlighed, som hans mor ellers gjorde en del ud af da han var lille; men det ville være en fordel, hvis han har ambitioner om at færdes udenfor den kravlegård han er sat i.

  4. Af B P

    -

    Som min gamle mormor altid sagde:

    Tante Plejer og Onkel SådanHarViAltidGjortDet er begge både døde og begravede.

    Man kunne endda hævde, at hvis målet med teknologisk udvikling er at skabe mere og nyt arbejde, så synes jeg ærlig talt vi skal spole tilbage til stenalderen og starte forfra. Ellers er det jo rent sisyfos arbejde vi har gang i.

    Nej, målet er naturligvis at afskaffe “arbejde” i traditionel forstand, og erstatte det med flere Olympiske Lege og brætspil ad libitum, eller hvad der nu kan holde mennesket i ro.

    Men det skræmmer naturligvis enhver magtghaver fra vid og sans, om mennesket havnede i en situation uden afhængighed af netop magthaverne – Man kan nemlig ikke styre og kontrollere frie mennesker.

    Ikke at det nødvendigvis sker i ond tro – Men måske blot som følge af almindelig selvovervurdering. Der findes faktisk ganske mange eksempler på magthavere, som har store problemer med at holde proportionerne i balance.

    Helt ærligt Hr Borgsmidt, hvor meget ville det kræve at brødføde de som reelt sulter? Nej vel…

    En smule genteknologi og omlægning af et par brakzoner. Så er den ged vist barberet.
    Det er iøvrigt heller ikke nogen naturlov, at verdens befolkningsantal SKAL stige i al fremtid, for så går det jo galt uanset hvad.

    Nej det er slet ikke det det handler om, og det ved du så udemærket godt.

    Aktuelt står vi med et demografisk problem ift at få tørret bagdel på 50+’erne. Og samtidigt må vi erkende, at de gængse økonomiske teorier slet ikke kan håndtere en situation uden behov for mennesklig arbejdskraft, men det er jo noget ganske andet.

    Det bør dog ikke kortslutte en relevant og fremadrettet diskussion, om hvor vi gerne vil hen. Den diskusion som vore politikere ikke engang tør røre ved, selvom det faktisk er deres primære opgave.

  5. Af Carsten Hansen

    -

    Follow the money. Altid en god ide.

    De helt store (rige), der har råd til at købe den nye teknologi, fx. robotter, vil suge alle pengene til sig.

    Skønne tanker om arbejdsfrihed og arbejdsdeling i stedet for arbejdsløshed og dertil hørende fattigdom, kræver solidaritet hos disse ekstremt rige personer.

    Der er intet, der peger i retning af solidaritet og lyst til at dele ud af sin rigdom hos de fleste af disse rige ejere og investorer.

    Tværtimod vil kravene om lille skat forstærkes sammen med truslerne om at flytte formuer og indtægter i skatteskjul, hvis man ikke får sin vilje.

    På mange måder en gentagelse af møsnstre og en acceleration af en udvikling som kunne ventes.

    Det ekseptionelt nye er det uhyggelige tempo og den uhyggelige mængde af personer, der sættes uden for indflydelse og mulighed for at forsørge sig selv ved lønnet arbejde.

  6. Af B P

    -

    Carsten Hansen de som har pengene, ER jo de reelle magthavere – at der så globalt set også bliver et større og større sammenfald mellem de rigeste og politikere, det gør ondt.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    B P: Jeg er da helt enig i at det teknisk set ikke kræver noget videre at brødføde hele verdensbefolkning – det kan med lethed gøres med nuværende teknologi.
    Der er bare problemet, at den sultne del af verdens befolkning har så ringe en produktivitet, at det ikke kan svare sig.

    Det andet er, at der er et deflatorisk pres gennem rationaliseringer, at forbruget skal udvide sig hurtigere – det gør det så også.

  8. Af » Dine data koster alt for lidt - Tech tjek – teknologi til folket

    -

    [...] prissættes mere realistisk i forhold til værdi. Vi lever i en tid med stadig mere automatisering, også af videnprocesser, takket være Big Data, og hvis ikke vi er villige til at betale for det mennesker, stadig gør [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info