Intelligensen breder sig, men hvem bestemmer?

For en halv snes år siden talte man meget om pervasive computing og intelligente køleskabe – kommunikationsteknologi i alskens hverdagsgenstande.

De fleste af os har i dag stadig uintelligente køleskabe, men ikke desto mindre tager Internet of Things, som det hedder nu om dage, for alvor form i disse år.

Det vil være et af de centrale emner på dette års CES (Consumer Electronics Show), som starter på mandag i Las Vegas, hvor man vil kunne se en række intelligente produkter og installationer, herunder køleskabe.

Udviklingen er delt op i forskellige grader af modenhed.

Længst fremme finder vi de hyperintelligente produkter, det vil sige avanceret elektronik, som er blevet endnu mere teknologisk kapabel. Det fremmeste eksempel er smartphonen, der er i stand til at udføre stadig flere opgaver.

På egen hånd som vejviser, scanner, kamera, etc. eller i samspil med andre intelligente installationer, så man eksempelvis kan regulere temperaturen i huset eller bruge telefonen som kreditkort.

I næste geled finder vi ”halvdumme produkter,” som bliver udstyret med kommunikationskapacitet og intelligens. Det kan være køleskabe, men der findes bedre eksempler, som Googles briller med indbygget display og internet.

Eller tag bilen, der i dag er en it-platform i sin egen ret, en rullende kommunikationsenhed med intelligente køresystemer, hvilket fører til selvkørende biler.

Vi vil i de kommende år se stadigt flere af sådanne platforme dukke op, men det vil først rigtig kunne mærkes, når der også er en business case, altså penge at tjene, hvilket tydeligvis er tilfældet med bilen. Og nok i mindre grad med køleskabet.

Endelig har vi, hvad Gartners Mark Raskino kalder ”dyb digitalisering,” hvor en helt ny type ikke-mekaniske produkter får tilført elektroniske egenskaber og med tiden kommunikation og intelligens.

Et godt eksempel er en af tidens hotteste varer, e-cigaretten. Her har vi nu en ny elektronisk produktgeneration, nye virksomheder og en etableret industri, som køber sig ind i udviklingen.

Intelligente produkter byder på en fascinerende ny verden med masser af muligheder for at gøre godt, for eksempel inden for energi og sundhed med mere miljøvenlige løsninger og effektive behandlinger.

Men der er selvsagt også risici, vi skal have øje for. Her er et par.

Sikkerhed. Flere intelligente maskiner genererer også flere data, og virksomheder bliver hele tiden bedre til at analysere disse enorme mængder af informationer.

Resulaterne giver indsigt i stadig flere aspekter af privatsfæren, der er under hårdt pres i disse år. Et godt eksempel er smartphones, hvis data afslører mangt og meget om brugerens adfærd og personlighed.

Kontrol. Intelligente systemer vil tage beslutninger på egen hånd. Det kan give mening, for eksempel med selvkørende biler der formentlig vil føre til færre trafikuheld, på samme måde som fly i dag styres via autopilot.

Men systemer kan også blive for selvkørende. En af faktorerne, der bidrog til finanskrisen, var de ekstremt komplicerede systemer og algoritmer, som håndterer en stor del af verdens transaktioner uden menneskelig indgriben.

Finansverdenen tjente enorme summer på disse uforståelige systemer, som kun et begrænset antal talmagikere kunne overskue. Indtil det altså gik galt.

Og hvad med os som brugere i en stadig mere digital verden? Er vi altid interesseret i at overlade præferencer og beslutninger til noget software?

Allerede i dag bliver internetindhold målrettet den enkelte bruger på baggrund af dennes digitale adfærdsmønster, og den tendens vil tage til i de kommende år. Ved vi, hvor meget vi bestemmer?

 

 

 

 

One response to “Intelligensen breder sig, men hvem bestemmer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *