Internettet har skabt bedre aviser

Af Sten Løck 4

Avisindustrien har været hårdt ramt af digitaliseringen, og forandringerne er langt fra overstået.

I løbet af 2013 vil de største danske dagblade tage sig betalt for visse nyheder online. Jyllands-Posten er allerede i luften med JP Premium.

Samtidig fortsætter stærke kræfter som den mobile platform og sociale netværk med at introducere nye spilleregler, som medierne må forholde sig til.

Har vi egentlig fået en bedre nyhedsdækning med internettets ankomst? Som medieforbruger er man tilbøjelig til at tænke ja, fordi udbuddet er blevet større, mere mangfoldigt og mest af alt mere aktuelt, tættere på realtid.

Men hvad med produktet, udvælgelse, bearbejdning og formidling af nyheder – er det blevet bedre? Det er der delte meninger om.

Lavere fællesnævner

Skeptikere, nogle vil kalde dem traditionalister, som Nicholas Carr henviser til forfladigelsen og kommercialiseringen af produktet.

I de gode gamle dage betalte man for hele avisen, der brugte indtægterne fra populære, lette historier til at finansiere den mere dybdeborende journalistik.

I dag er avisen en fragmenteret størrelse, hvor læserne vælger, og med tiden betaler, per artikel, og modellen med intern krydssubsidiering holder ikke længere.

Samtidig har nettet gjort det muligt for alle at blive journalister og avisudgivere, hvilket samlet set fører til en lavere fællesnævner i nyhedsdækningen, påpeger Carr. 

Internettet har ført til færre journalister hos de etablerede, og dermed kvalificerede, aviser, til ugunst for nyhedsdækningen som helhed.

Demokratisk og nærværende

Tilhængerne af den digitale revolution, som journalisten Jeff Jarvis, ser derimod muligheder i stedet trusler.

Først og fremmest er der naturligvis demokratiseringen af nyhedsformidlingen, hvor offentligheden ikke længere af afhængig af bestaltede gatekeepers som aviser, men selv kan stå for dækningen.

Internettet har desuden gjort nyhedsdækningen langt mere nærværende ved at ophæve de traditionelle begrænsninger for tid og sted. Takket være cyberspace kan man i dag følge begivenheder overalt på kloden, oftest i noget nær realtid.

Det er en kompleks og fortløbende diskussion, men holder jeg fast i definitionen af nyheder som et produkt, har internettet mestendels bragt godt nyt, specielt i form af øget konkurrence.

Et højere gear

Før internettets ankomst var avisbranchen kendetegnet ved høje indtrængningsbarrierer. Det var mere end vanskeligt for nye spillere at komme ind på banen, blandt andet fordi fysisk produktion og distribution er en kapitalitensiv affære.

På den digitale front eksisterer disse barrierer ikke, og for første gang i mange år har aviserne skullet tage stilling til nye spillere og nye metoder.

Det har skærpet evnerne hos aviserne, som leverer et bedre produkt end for 10 år siden. På grund af konkurrencen.

Avisbranchen har skiftet til et højere gear og eksperimenterer i dag lystigt med både form og indhold, til gavn for læserne, kunderne. Det ville ikke være sket uden internettet.

Men er nyheder et produkt – som læserne/kunderne vil betale for? Det finder vi ud af i 2013.

 

4 kommentarer RSS

  1. Af T Hansen

    -

    Internettet er et VÆSENTLIGT bedre medie end de traditionelle aviser.

    Nyheder bliver leveret HURTIGT – og brugere kan debattere nyhederne.

    DETTE TIL TRODS yder politikerne fortsat milliarder i støtte til aviser. Aviser som ikke læses længere.

    Det er godt politikerne er så kloge og har så mange penge.

  2. Af Steen Nielsen

    -

    Lad os da endelig få “nyheden” endnu hurtigere og med endnu mere udokumenteret indhold end nu.
    Dette ovenikøbet med klikbetaling for håbløst indhold, hvor ALLE samtidig udnytter alle og kan komme til orde for at retfærdiggøre deres eksistens!

    Det er da også en form for vækst?

    Hr. Carr har ret.

  3. Af Otto Fabricius

    -

    Hvorfor er det så vigtigt at få nyheder realtime, helst næsten før de er indtruffet?

    Hvorfor er kildekritik blevet et ord, der lader til at være forsvundet ud af sproget? I hvert fald forsvundet ud af redaktionssekretariatet – nå nej, det er jo også væk.

    Hvordan kan man blive en kvalificeret borger i et demokrati, dvs en person, der på valgdagen er en velorienteret og ansvarlig vælger, uden at have haft mulighed for at følge ordentligt med i relevante nyheder?

    Hvor længe kan vi leve med, at nyheders prioritering ligger i præsentationsformen snarere end i substansen?

    Hvis man holder sig til internet som nyhedskilde, hvor meget analytisk og interessant baggrundsstof får man så læst?

    På internet kan alle skrive hvad som helst – og det gør de. Uden selvkritik og uden ansvar. Hvordan rimer det med det med det ansvar og den form for ytringsfrihed, der er fundamentet for vores demokrati?

    Hvor er den politiske vilje til at opdyrke en modstandskraft over for angreb på vores demokrati og samfund?

    Jeg synes udviklingen virker urovækkende, og det er lidet betryggende, at mediehuse har så svært ved at fastholde fundamentale journalistiske værdier og kvaliteter.

  4. Af Peter Leth

    -

    Berlingske og andre danske netaviser er fine, men artiklerne er normalt ret kortfattede. Som pensionist læser jeg mange net-aviser og får på den måde en dækning af daglige politiske og økonomiske begivenheder og nyheder.
    De store aviser falder i papir-oplag, men det er svært at tjene penge på netudgaverne når både TV2 og DR radio-tv udsender et komplet sæt nyheder, der betales af vore licenspenge, -en skat på tv og radio. Det er forkert at bruge skattepenge til at konkurrere med avisernes netudgaver.
    Internationalt er priserne på net-abonnementer ikke høje. Jeg har i flere år haft abonnement på netudgaven af New York Times med store komplette artikler og hele arkivet, der er meget omfattende. Det koster kun ca 80 kr om måneden. .

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info