Aaron Swartz og kampen for internetfrihed

Det var en trist dag i internettets historie, da 26-årige Aaron Swartz forleden begik selvmord i sin lejlighed i New York.

En af internettets fædre, Tim Berners-Lee skrev på Twitter: “Aaron dead. World wanderers, we have lost a wise elder. Hackers for right, we are one down. Parents all, we have lost a child. Let us weep,”

Swartz var et vidunderbarn, der blandt var med til at udvikle RSS-feeds, lige som han var med til at starte Reddit. Han var desuden en dygtig tænker med stærke holdninger om fri information på internettet.

De nøjagtige årsager til selvmordet er uklare, men Aaron Swartz var kendt for at have depressioner, hvilket kan have spillet en rolle. Hans familie tillægger derimod en anden faktor større betydning.

Ejendomsbegrebet til diskussion

Det drejer som en retssag, hvor Swartz var anklaget for at have brudt ind i netværket hos MIT (Masschusetts Institute of Technology) og downloadet en stor mængde videnskabelige artikler med copyright for at distribuere dem gratis.

De amerikanske anklagere gik efter familiens og mange andres mening alt for hårdt til værks og krævede eksorbitante domme, som i medierne er blevet beskrevet med en ramme på 35 år. Det mest sandsynlige ville dog have være mellem et halvt og to år.

Swartz’ tragiske bortgang har afstedkommet en voldsom diskussion i USA, om anklagemyndigheder vitterlig er for agressive i almindelighed.

Men den for denne blog mere interessante diskussion går på, om nutidens jurdiske systemer er gearet til at behandle computerkriminalitet. Nej, mener Orin Kerr fra George Washington School of Law.

Han påpeger, at selve ejendomsbegrebet er til diskussion, når det gælder digitalt indhold. Hvem ejer hvad online, fra Facebook til bloggere til aviser? Desuden er der centrale begreber som forsæt og økonomisk gevinst, der skal tages op til vurdering.

Liberalistisk ideologi

Swartz’ handling var ugennyttig og kan beskrives som en samfundsvenlig tjeneste. Det mener i hvert fald væsentlige dele af internettets intelligentsia, digerati, som hylder princippet om fri information.

Her har man i langt haft den holdning, at der bliver slået alt for hårdt ned på indholdsfikfakserier, takket være en stærk lobbyindsats fra underholdningsindustrien og telebranchen.

Det kan synes at være en naiv og anarkistisk holdning, men ikke desto mindre er den fremherskende både blandt digerati og en generation, der er vant til gratis indhold og ønsker fri bevægelse.

Bag denne holdning gemmer sig ofte også en liberalistisk ideologi med vægt på netop frihed samt en mistro til institutioner, der bør være langt mere åbne og frigive mere information, lyder rationalet.

Vi vil i de kommende år se flere diskussioner om ejendomsret og fri distribution på nettet. Det kan ikke undgås med stadig flere data online og en ny generation af internetbevidsthed.

PS.

Der er også et andet, mere perifert aspekt, som slog mig. For en uge siden var det de færreste, der havde hørt om Aaron Swartz, men grund af hans ikonstatus på internettet spredte nyheden om hans død sig lynhurtigt også uden for Twitter-sfæren.

De etablerede medier bruger flittigt sociale medier som Twitter til at pejle stemninger og være først med nyhederne. Havde det ikke været for Twitter, som er langt mere popuært blandt digerati end Facebook, ville begivenheden og Aaron Swartz ikke være nær så kendt. Godt det blev anderledes.

 

One response to “Aaron Swartz og kampen for internetfrihed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *