Hvornår overtager teknologien trafikken?

Af Sten Løck 1

To store trends byder i øjeblikket på revolutionerende ændringer i infrastruktur, energiforbrug og sikkerhed. Spørgsmålet er, om og hvornår vi som samfund kan og vil tage disse teknologier til os.

Enhver politikers drøm

Volvo sendte for nylig 100 selvkørende biler ud på vejene ved Gøteborg, og det er blot et af mange initiativer verden over, hvor der eksperimenteres med førerløse køretøjer.

Her har vi at gøre med en teknologi, der i disse år tager syvmileskridt mod punktet, hvor det er praktisk muligt at gennemføre visionen. Biler udstyret med lasermålere, radar, sensorer og en kompetent computer er i dag i stand til at navigere sig problemfrit gennem trafikken.

Der findes en række forskellige løsningsmodeller, men fælles for dem er, at kørslen er automatiseret, varetaget af en computer, der ikke behøver andet end en adresse.

Det er således ikke længere nogen gimmick, som det gennem årene regelmæssigt er blevet portrætteret, men en mulighed inden for rækkevidde, og med vidtrækkende, positive konsekvenser.

Selvkørende biler er enhver politikers drøm. Med ét træk får man mindre belastning af sundhedssystemet (90 procent af alle trafikuheld skyldes menneskelige fejl), højere produktivitet (mere effektiv afvikling af trafikken) og mindre CO2-udslip (igen med den effektive trafik).

Vi vil kunne benytte bilen næsten som en togkupé, til en destination efter eget valg. Helt nye perspektiver for transport af for eksempel børn og ældre.

Og alt det med den eksisterende infrastruktur, intet behov for massive nye investeringer. Den største, og bemærkelsesværdige, ulempe er de mange transportjob, selvkørende biler vil overfløddigøre.

Hvem har ansvaret?

Det store spørgsmål er så, hvornår en sådan verden indtræffer? Forkæmpere som Google taler om en større udrulning inden for fem år, mens bilproducenter som Volvo og Nissan har 2020 som milepæl. Den mellemmliggende tid skal bruges på at fintune teknologien og få priserne ned.

Men der er en række andre praktiske og juridiske spørgsmål, som skal besvares, og det vigtigste er nok:

Hvem er ansvarlig ved uheld – passageren, fabrikanterne, eksterne kommunikationssystemer eller noget helt fjerde?

Vi taler om et helt nyt køreunivers, der kræver et helt nyt regelsæt, der bygger på flest mulige praktiske erfaringer udi performance, svagheder, uheldstyper, etc.

Spørgsmålene omfatter ikke kun ansvar, men også krav til træning/test af brugerne af selvkørende biler, samt ikke mindst det i disse tider allestedsnærværende spørgsmål om beskyttelse af privatsfæren.

Flyvende pakæsler og overvågning

Den anden fremadstormende infrastrukturteknologi i disse år er private droner.

Amazon kunne forleden fortælle om planerne for ”Prime Air,” hvor små selvstyrende droner transporterer pakker med for eksempel bøger direkte til modtageren.

Fordelene for teknologibaserede og omkostningsreducerende Amazon er åbenlyse: Et egenkontrolleret, ubemandet netværk af flyvende elektroniske pakæsler.

De samfundsmæssige fordele ved en systematisk brug af droner begrænser sig ikke til transport, men omfatter en lang række aktiviteter inden for eksempelvis landbrug og forskning, hvor de flyvende apparater kan udføre værdifuld og effektiv overvågning.

Men også her melder der sig bastante udfordringer i form af manglen på et lovapparat til at håndtere denne nye dimension i lufttrafikken. Hvad angår ulykker, ejerskab og i udpræget grad spørgsmål om indtrængen i privatsfæren.

Vi står således på randen til markante af ændringer af trafikbilledet, men det er samtidig os som samfund, der bestemmer, hvornår og hvordan vi vil tage disse teknologier til os.

Hvor fleksible er vi, og er vi i stand til at overkomme de konkrete forhindringer? Vil vi være fodslæbende eller innovative?

 

1 kommentar RSS

  1. Af Når maskinerne bliver bedst, hvad gør de så med os? | Tech tjek - teknologi til folket

    -

    [...] af tidens mest omtalte tech-visioner er den selvkørende bil, hvis grundlæggende princip er, at mennesket blander sig [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info