Sultens sejr: Amazon runder 20

Navnet er velvalgt. Amazon-flodens delta var et symbol på, at den elektroniske boghandel, der startede denne måned for 20 år siden, skulle blive til meget mere. I dag er Amazon et globalt detailhandelsikon, der også gør i cloud-services, hardware, medier, plus det løse.

Jeg kom til at tænke på Amazons jubilæum, da jeg forleden læste et glimrende blogindlæg om amerikanske teknologivirksomheders sejrsgang vs. de europæiske. Thomas Baekdal mener, at amerikanske virksomheder har nogle grundlæggende fordele, fordi Europa ikke er ét stort marked .

Trods EU’s konstruktion eksisterer der stadig en række iboende forskelle som sprog, valuta og økonomisk niveau. Dermed har europæiske virksomheder ikke tilnærmelsesvis den samme platform og markedsplads, som de godt 300 millioner amerikanere i det føderale USA udgør.

Amerikanske virksomheder kan relativt hurtigt få kapital, volumen og erfaring, der gør dem i stand til at konkurrere og erobre, på en global skala. Udsigterne til succes i de vægtklasser er langt mindre for eksempelvis en svensk virksomhed med svensk krone og et hjemmemarked på 10 millioner. Spotify blev stor, fordi man gik efter adgangsbilletten til storhed, det amerikanske marked, langt før eksempelvis det tyske af slagsen.

Baekdal har en valid pointe, ikke mindst i en tid hvor udviklingshastigheden skrues op, og time-to-market bliver mere afgørende. Det er formentlig også den vigtigste forskel mellem USA og Europa på nogle parametre, men ikke den eneste.

Amazon har demonstreret særklasse i en ærkeamerikansk egenskab, sult efter mere, eller lad os bare kalde det grådighed (med fare for at lyde Gordon Gekko-agtig). Lige fra starten med deltaet i navnet har Amazons fokus på været på vækst, ikke indtjening. Marginerne presses til det yderste, penge tabes, samtidig med at flest mulige midler investeres i ny forretning.

Denne strategi har grundlægger Jeff Bezos været i stand til at sælge til Wall Street, der accepterer den manglende indtjening til gengæld for vækst og endnu større forventninger til fremtiden. Dermed er vi fremme i en af de vigtigste effekter af grådighed, risikovillighed.

Amazon tager chancer, for eksempel med sin nye smartphone, fordi det er nødvendigt i kampen om volumen og kunder, og fejlslag er en del af det. Samme risikovillighed finder man også i amerikansk venture kapital, som findes i righoldige mængder sammenlignet med Europa.

Jeg er ikke den første til at fremføre den pointe, men det forekommer mig, at disse forskelle er langt mere fremtrædende i dag sammenlignet med blot et årti tidligere. Vi bliver i langt højere grad konfronteret med den amerikanske fremfærd, fordi nettet har skabt en mere flad verden, hvor forandringer sker hurtigere. Derfor Google, Facebook, Apple. Og Amazon.

Vi kommer til at se mere amerikansk sult og fremdrift, ikke mindre.

PS. En af de aktuelle amerikanske succeshistorier, taxiappen Uber, kopierer Amazons erobringsstrategi, læs her.

 

One response to “Sultens sejr: Amazon runder 20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *