Forstå markedet, Danmark

Forleden aften løb Ph.D. Cup hen over DRs sendeflade i baggrunden, mens jeg skrev portrætter til et af Berlingskes flagskibe, Talent 100, der i år udkommer udkommer 4. maj.

Portrætterne var af talenter i kategorien Iværksætter, og kontrasten til Ph.D. Cup kunne ikke være større.

En offentligt finansieret institution vil gøre noget ved innovation og går i samarbejde med andre offentlige instanser som universiteter og dagbladet Information. Resultatet er godt, på dansk. Et begavet program med kloge mennesker og gode idéer. Vi glæder os over, at danske kerneværdier som viden og bæredygtighed er intakte, og så er programmet slut.

Enkle løsninger kræver mere intellekt

Men det afgørende arbejde udestår. Eksekvering, hvor planerne føres ud i livet. ”Alle kan få en god idé. Det handler om hårdt arbejde,” og ”Der ligger masser af gode idéer rundt omkring på DTU, men de kan ikke få dem ud på markedet,” var to rammende citater fra iværksætterne, jeg talte med.

Eller endnu mere præcist og farverigt: ”Der er for meget intellektuelt onani i erhvervslivet,” lyder det fra en dansk erhvervslivs prøvede giganter, Niels Duedahl, der anbefalede et af talenterne til Berlingskes nominering. Fordi, som han fortalte Politiken i 2013: ”Enkle løsninger kræver meget mere intellekt end komplekse løsninger. Hvis man skal løse ting enkelt, skal man forstå meget mere.”

Eksekvering og timing, det er svært

Virkeligheden giver Niels Duedahl ret. Lad os tage et skærmliggende eksempel fra den store verden, Facebook. Ideen med et socialt netværk var bestemt ikke ny, da Mark Zuckerberg gik i gang, og de 1,6 milliarder brugere strømmer i dag ikke til noget originalt. Men det er bedre eksekveret end alle andre i de sidste 12 år, fra MySpace til Twitter.

Et andet eksempel, der fungerer på alle niveauer, er iPhone. Her er der ikke tale om en enkeltstående god idé udsprunget af et eureka moment. Steve Jobs’ geni var at lancere det rette produkt det rette tidspunkt med de rette midler og budskaber. En ekstremt vanskelig balanceakt, hvorfor der også kun findes få succeser som iPhone.

En idé er aldrig nok, spørg Italien

Evnen til time-to-market er en tidløs kvalitet. Amerikanere og italienere har i et trecifret antal år været uenige om ophavsmændene til så episke ideer som telefon og radio. På den anden side af Atlanten hylder de henholdsvis Alexander Graham Bell og Nikola Tesla, mens de i støvlelandet gestikulerer for Antonio Meucci, respektive Guglielmo Marconi. Den åbenlyse lære er, at en idé sjældent, aldrig, er nok i sig selv, heller ikke når det gælder banebrydende opfindelser.

Mere end junglelov

Hvorfor har vi ikke lært det i Danmark? Hvorfor laver DR et stort show kun om ideer? Hvorfor stoppe der?

Der er mange forklaringer udi praktik, journalistik struktur, tradition, etc., men her er et subjektivt bud på en overordnet, men udpræget mangel i Danmark i almindelighed og DR i særdeleshed: Forståelse af markedet.

DR er forståeligt nok bagud på points fra starten, da man til daglig agerer i en tvangsøkonomi med helt andre spillregler. Derudover har DR en tradition for at fokusere på den forbrugende del af økonomien, det offentlige, og ikke hvor pengene hentes hjem, det private erhvervsliv.

Men disse begrænsninger findes ikke kun hos licensgiganten. Mange professionelle og kloge mennesker i Danmark har et simplistisk og berøringsangst forhold til ”det frie marked.” Det er vist noget med udbud og efterspørgsel, en junglelov hvor det bedste produkt vinder, færdigt arbejde. Selve processen med at føre produktet ud på markedet, salg, er ikke nogen interessant eller attråværdig disciplin.

Men salg, marketing, kommunikation er ædle værktøjer, en Steve Jobs værdig. Her handler det ikke kun om at udklække en god idé i et laboratorium, men om mennesker. At forstå dem, deres behov og den værdi, ideen skal tilføre. Her handler det ofte om det at finde enkle løsninger, hvilket er den sværeste kunst, som Niels Duedahl påpeger.

Markedet, en rigtig god idé

For at begå sig i den verden er det nødvendigt at kende markedsøkonomiens urkraft og mekanismer, også selv om man til dagligt betragter det som et nødvendigt onde. Der har været tid nok, siden Adam Smith i 1776 udgav hovedværket ”Wealth of Nations,” der er ansvarlig for det meste af den økonomiske vækst, vi har oplevet siden.

Måske vil et nærmere bekendtskab endda føre til, at markedsøkonomien får fornyet anerkendelse for, hvad den vitterlig er, en rigtig god idé.

De kan

Til slut, som journalistens credo: Show, don’t tell. Her er de 15 iværksættere fra Berlingske Talent 100 og deres seneste bedrifter udi en bedre fremtid for Danmark:

Habib Frost: Livreddende stjernetalent, www.neurescue.com

Andreas Bødker: Iværksætter á Silicon Valley, www.abtion.com, www.abtico.com

Jeppe Christensen: Køkken-disruptor, www.reformcph.com

Jacob Knobel: Mediernes redningsmand, www.tradingdesk.dk

Mikkel Salling: E-købmand, www.firtal.com

Mads A. Olesen: Elektricitet med flatrate, www.blueenergy.dk

Morten Hellesøe Poulsen: Markedanalyse anno 2016, www.plytix.com

Peter Hertz: Bedre beton, www.abeo.dk

Andreas Fabricius: Fremtidens frisør, www.bapoon.dk

Yusufa Sey: Kend dine gener, få et bedre liv, www.athgene.com

Michael Andersen: Self-made på den arabiske halvø, www.eurotechme.com

Stephan van Rensburg: Underviser og innovator, www.mentordanmark.dk

Morten Meisner-Jensen: Lad bilværkstedet komme til dig, www.hirubberduck.dom

Martin Graeser: Transparent reklamebureau, www.kvantumcph.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *