Internettet leverer varen: Crowds on Demand

Internettet skaber ikke kun nye markeder, men genopliver også hedengangne produkter.

I starten af 1800-tallets Frankrig fandt man på at bruge claqueurs, klappere hyret til at applaudere ved teaterforestillinger. I løbet af de næste hundrede nåede fænomenet at brede sig til det meste af Europa og USA, inden det døde hen.

Menneske-til-leje

Men nu er disciplinen tilbage, og denne gang handler det om meget mere end teaterforestillinger; kun fantasien og nogle gange lovgivningen sætter grænser. Det fortæller journalisten Davy Rothbart, der for nylig gik undercover som menneske-til-leje hos Crowds on Demand.

En af de typiske opgaver er at optræde som begejstrede fans foran paparazzier, når en mindre berømthed gør sin entré, men Crowds on Demand tænker bredt og kreativt.

Politiske aktiviteter er et vækstmarked for firmaet, der tilbyder en ugelang demonstration for 10.000 dollar. Men som CEO Adam Swart forklarer: Journalister er sværere at afvise end demonstranter. Derfor blev Davy Rothbart hyret til at udgive sig for at være journalist, udstyret med kamerahold, ved en kongres for frimurere i San Francisco. Formålet var at stresse deltagerne med kritiske spørgsmål og dermed udstille foreningens modstand mod homoseksuelle.

Næste opgave var endnu mere målrettet, og moralsk tvivlsom. En mandlig studerende risikerede at blive smidt ud af sit college før en afgørende høring. Crowds on Demand leverede 20 karaktervidner til høringen, der afgjorde til den studerendes fordel. Ingen af de 20 daglejere kendte den studerende, men det er ikke muligt at begå mened ved sådanne høringer.

Internettet leverer, vi bestemmer

Crowds on Demand bør ikke være en overraskelse; det er blot en forlængelse af allerede eksisterede mekanismer i teknologi og medier.

Forretningsmodellen hedder crowdsourcing, en klassiker i internetøkonomien. Nettets forgrenethed sørger for at allokere menneskelige ressourcer til den rigtige efterspørgsel, det være sig alt fra forskning til journalistik, og nu altså også som moderne claqueurs.

Crowdsourcing bliver i denne sammenhæng brugt til at manipulere holdninger og beslutninger, men sådan har medierne, især de nye af slagsen, længe fungeret. Det meste indhold på tv-skærmen er kraftigt redigeret. Det er mediets form, og nyt indhold som reality har sat udviklingen på steroider. Her bliver alt manipuleret for at skabe mest de dramatiske effekter og dermed højeste seertal.

Manipulering af indhold er også en af forudsætningerne for at kunne køre en forretning som Facebook. Brugeren får vist det indhold, Facebook vælger. Naturligvis

Crowds on Demand er derfor ikke nogen uønsket foreteelse, tværtimod. Det er internettet at its finest. Fordi det udfordrer os som mennesker. Vi får muligheden for at foretage os noget nyt, og implicit foretage valg. Tager vi de forkerte valg, vil det have negative konsekvenser. Men der er nyt, og der er valgmuligheder. Resten er op til os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *