Kommer robotterne og tager dit job? Ikke rigtig

Robotterne kommer. Et klassisk udtryk der i disse tider bliver brugt flittigt til at beskrive ny teknologi i form af automatisering og kunstig intelligens. Oftest med en bekymret, grænsende til forvirret undertone – hvad skal det ende med?

Videnjob med rutiner en masse

Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor robotter ikke længere nøjes med at overtage manuelle opgaver, men nu også videnjob i stor stil.

Der er den efterhånden berømte undersøgelse, der forudser, at 47 procent af det amerikanske arbejdsmarked vil være overtaget af automatiseringsteknologi inden for 20 år, herunder en væsentlig portion der i dag kræver en videregående uddannelse. Niveauet er lidt lavere i Danmark, men stadig over 30 procent.

Tallene og teknologien taler deres eget logiske sprog. Mange såkaldte videnjob består af rutiner, som kunstig intelligens og effektiv software kan håndtere langt mere produktivt.

Tag sagsbehandling, hvor en stor del af øvelsen går ud på at kende og finde information i forhold til en standard. Sådanne funktioner beskæftiger i dag et sekscifret antal fuldmægtige i det offentlige og advokatvirksomheder, men en supercomputer kan gøre det hurtigere og bedre.

Videnjob med computere en masse

Skal alle med et cand. forrest i titlen nu til at se sig over skulderen? Næppe. Ikke så meget på grund af teknologien, men derimod den evige menneskelige faktor.

Vi træffer nemlig konstant irrationelle valg, i modsætning til computere, hvorfor udviklingen vil være langt mere fragmenteret, end tallene indikerer. Det er en af konklusionerne i den nye bog ”Only Humans Need Apply” af Julia Kirby og Thomas Davenport.

Udrulning er nemlig ikke lig med udskiftning, mener forfatterne og peger på banksektoren som eksempel. Her har man i det sidste årti gennemført en voldsom automatisering med netbanker og automater. Alligevel er der stadig masser af regulære bankansatte.

Det skyldes blandt andet, at ny teknologi ikke kun overtager job, men også skaber nye jobtyper. Der vil stadig være behov for videnarbejdere, men i andre funktioner, i samspil med en teknologisk infrastruktur.

Deri ligger også den reelle udfordring for videnarbejdere. De skal ikke konkurrere med computeren. De skal lære at udnytte og arbejde med den. I gamle dage lærte man at læse lovtekster, i fremtiden skal man lære at læse analyser med variabler og koefficienter.

Det kræver nye kompetencer af mere analytisk og strategisk karakter. Videnarbejderen skal kunne overskue beregninger og scenarier for derefter at træffe den optimale beslutning i lyset samtlige parametre, i og uden for computeren. Formår videnarbejderen ikke at varetage denne opgave, vil vedkommende blive skiftet ud. Af et andet menneske.

Konkurrenceparameteren for videnvirksomheder er således ikke, hvor hurtigt de kan installere ny produktivitetsfremmende teknologi, men hvorvidt de kan få den til at fungere sammen med medarbejderne.

Fremtidens kompetencekrav i to ord

Derfor er fremtidens jobkrav også meget simple, siger Thomas Davenport. Du skal have forstand på én af to ting. Ovennævnte computere eller mennesker.

Menneskelige relationer varetages bedst af mennesker, og der vil opstå en række nye jobfunktioner, hvor empati, samarbejde og kreativitet er i højsædet. For eksempel vil butiksansatte i stigende grad blive værter/guider i forretningen snarere end at varetage simple transaktioner, som det er tilfældet i dag.

På samme måde vil fremtidens sagsbehandling inkludere eksplicitte relationsfunktioner, hvor kontakten til borgeren eller klienten er i fokus.

Robotterne kommer altså, men ikke hurtigere end at nysgerrige videnarbejdere vil få endnu mere spændende job i fremtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *