Hvad er en robot?

Af Sten Løck 1

Ordet ”robot” har 100 års jubilæum næste år. Det betød i sin tid tvangsarbejde, men siden er ordet blevet brugt i alskens sammenhænge. Hvad betyder en robot i dag? Hvad ser du for dig?

Nye forestillinger om robotter

De fleste vil forestille sig en menneskeformet maskine, inspireret af kulturens portrætter fra Maschinenmensch i 1927 til Optimus Prime i 2007.

Men denne kunstnerisk taknemmelige figur står i skærende kontrast til nutidens robotter. Vi bruger dem i maskiner omkring os, fra computere til dankortautomater, og samtidig er vi bange for, at robotterne tager vores job.

Derfor er det tid til at revurdere robotbegrebet og vores endimensionelle forestilling. Det er jeg travlt beskæftiget med i disse måneder, hvor jeg er teknisk konsulent i tilblivelsen af teaterforestillingen Robot, der har premiere i maj 2017 på Odense Teater.

Robotter fungerer bedst sammen med mennesker

En af de tidlige erkendelser er, at robotter yderst sjældent optræder som en maskinagtig udgave af menneskekroppen. Modellen giver nemlig sjældent praktisk mening, fordi robotter – trods alskens fremgang – stadig er langt fra at kunne det samme som den organisme, der er mennesket.

For det første kan robotter ikke tænke og agere selvstændigt; de skal have input. Den menneskelige hjerne er så kompleks og stadig uforståelig, at det ville blive alt for besværligt, dyrt at etablere blot en simpel kopi i en robot. Derfor er en robot bedre placeret som del af et større system, for eksempel som software, hvor mennesket tager over på de rette tidspunkter.

For det andet er menneskekroppen også overlegen, når det gælder opbevaring og forbrug af energi. Robotter skal regelmæssigt oplades, mens mennesket kan fungere i flere dage på en skive rugbrød.

Derfor vil vi heller ikke se fuldautomatiske fabrikker i en overskuelig fremtid. Selv om industrien har arbejdet med automatisering i over et århundrede, og selv om teknologien bevæger sig hurtigere end nogensinde før. Robotter fungere bedst, når de supplerer eller komplementer mennesker.

Robotter er kunstig intelligens

Nye ord skal til, og et af dem, som er begyndt at ledsage robot, er kunstig intelligens. Selvkørende systemer, der ved hjælp af teknikker som deep learning konstant bliver bedre til at processere data og udtænke løsninger.

IBMs supercomputer Watson er en robot med avanceret kunstig intelligens, der gør den i stand til at vinde i Jeopardy, diagsnosticere cancer og skrive sange. Men Watson er ikke en fysisk enhed. Det er en platform, et system.

Sådan er de fleste robotter i dag. Det er fra Amazons anbefalinger over Googles søgeresultater til Siri på din iPhone. Software der smyger sig omkring i vores liv og kondenserer data, så vi ikke selv behøver at gøre det.

Bliv klog på maskiner eller mennesker

Udviklingen vil derfor ikke byde på mange flere selvstændige robotter, men på en stadig mere kompleks kombination mellem menneske og maskine.

Deri ligger også svaret på mange menneskers robotbekymringer disse dage. Hvad skal jeg lave, når robotterne kommer? Du skal have forstand på mindst én af to: robotter og mennesker.

Enten skal du være i stand til at samarbejde med og forstå datastrømmene, eller også skal du kunne, hvad teknologien ikke kan, forstå mennesker.

1 kommentar RSS

  1. Af Læren fra 2016: Tænk igen | Tech tjek - teknologi til folket

    -

    […] er her både årsag og løsning. Vi vælger, hvad vi stille op med den. Lige nu har mennesker med teknologi bragt kloden ind i en ny tidsalder, […]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info