Tak for teknologien, Obama

Han har været for analytisk, for rationel, for cool. Sådan lyder nogle af kritikpunkterne, når der i disse dage fældes dom over USAs 44. præsident. For mig vil Barack Obama altid være en gave til verden trods sine fejltrin, specielt sammenlignet med nr. 43 og 45.

Det gælder ingen steder mere end teknologi, et område politikere traditionelt undgår af den sædvanlige årsag, ingen stemmer. Obama gjorde det anderledes. Han var personligt interesseret og brugte værdifuld politisk kapital på teknologiske spørgsmål gennem hele sin embedsperiode.

Tech-folket var ikke altid enig med præsidenten, men respekterede hans engagement og intellekt. Derfor var Barack Obama også på adskillige æresrunder i 2016. I marts blev han den første præsident til at tale på teknologifestivalen South by Southwest, og et halvt år senere var han gæsteredaktør hos hoforganet Wired.

Ikke alt kom til at fungere, som det skulle for Obama, heller ikke på det teknologiske område. Men han tog det alvorligt, han satte sig ind i tingene, han lyttede til fagfolk, og han tog voksne beslutninger. Det kommer vi til at savne.

Her er udvalgte eksempler fra Obamas indsats på tech-fronten.

Kampen for nettet

Netneutralitet er aldrig slået igennem i den danske debat, men det handler om noget så vigtigt som regler og priser på nettet. Leverandørerne (teleselskaberne) kunne godt tænke sig at dele nettet op i flere kvaliteter og prisniveauer, så de kan tjene noget mere på giganter (og konkurrenter) som Netflix. De fleste uden for telebranchen ønsker netneutralitet, det vil sige lige regler for alle. Obama har gennem hele sin embedsperiode beskæftiget sig med dette spørgsmål og arbejdet for en brugbar netneutralitet.

Produktion i det 21. århundrede

Obama indså, at staten skal spille en anden og mere interaktiv rolle det 21. århundredes økonomier. Teknologien ændrer spillereglerne, og de regulative siloer skal brydes ned for at udvikle nye virksomheder på tværs af de gamle. Obamas administration var langt mere digital end de foregående, og økonomer roser ham for at have formuleret en national strategi for produktionsteknologier og automatisering. Det er dette benarbejde, der i dag gør USA til den førende nation inden for al teknologisk innovation udi kunstig intelligens, robotter og deslige.

Rumfart til folket

I starten af det 21. århundrede stod det skralt til med NASA, organisationen bag en af menneskehedens største landvindinger, erobringen af rummet. Politikernes interesse og dermed pengene forsvandt. I dag er rumfart en privat industri i sin egen ret med bannerførere som Elon Musks SpaceX. Obama transformerede forretningsmodellen for rumfart med privatisering. Det kan for nogle i dag synes et kortsigtet økonomisk greb, men formentlig ”one small step,” der blev redningen for rumfarten.

Over-overvågning

Der er selvfølgelig også mangler i indsatsen, især inden for sikkerhed. Statsmagten fortsætter med at overvåge borgere i terrorbekæmpelsens navn uden den store kontrol eller transparens, også under Obama. Det giver formentlig langt bedre mening, når man er præsident, men for borgerne er det bekymrende.

Samtidig har Obama reelt set ikke været stand til at opretholde landets sikkerhed i den nye digitale verden. Den russiske indblanding i den amerikanske valgkamp er et nederlag for teknologiens præsident.

Samlet set har Barack Obama dog været en glimrende leder af den frie verden. Det vil blive stadig mere evident for hvad dag, der går efter 20. januar 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *