Russisk propaganda på steroider: Sådan laver du ”fake news”

I går, den 2. april, var International Fact-Checking Day. Lige efter den 1. april – og efter en uge med høringer i det amerikanske senats efterretningskomité om Ruslands indblanding i præsidentvalget 2016.

Det er ikke nogen nyhed, at russerne blandede sig og skadede Demokraternes chancer. Det blev allerede slået fast for et halvt år siden.

Nu står det imidlertid også mere klart, hvordan det foregik. Resultaterne er både beroligende og foruroligende.

Først og fremmest: Russerne ”hackede” ikke det amerikanske præsidentvalg. Det ville betyde, at en fremmed magt havde indflydelse på selve valgprocessen, stemmebokse eller lignende. Det er der ikke fundet nogen beviser på.

Forgifter den offentlige debat

Russerne har derimod digitaliseret et klassisk kommunikationsværktøj, propaganda. Internettet giver helt nye muligheder for at påvirke holdninger og debatter, hvilket russerne i de seneste år har forædlet til en disciplin i sin egen ret. “Russian propaganda on steroids… designed to poison the national conversation in America,” som komitéformand Mark Warner udtrykte det.

Det primære våben er ”fake news,” et begreb vi alle er bekendt med i 2017. I løbet af den amerikanske valgkamp sidste år var der en lind strøm af fake news, som direkte angreb Hillary Clinton. Der var ”Pizzagate” om en pædofiliring eller den drypvise fortælling om Hillary Clintons vaklende fysiske og mentale sundhed, herunder hendes hjerneskade.

Fokus på følelser

Hvordan laver man sådanne fake news? Det er ikke sværere end nogen anden kampagne på nettet. Det et spørgsmål om produktion og distribution, og det foregår med trolls and bots. Det vil sige medarbejdere (trolls) til at fabrikere indholdet og digitale robotter (bots) til at sprede det falske budskab.

Den svære, eller i hvert fald afgørende øvelse er udarbejdelsen af indholdet. Det skal appellere til følelser og confirmed bias, hvor læseren bliver bekræftet i en holdning og samtidig følelsesmæssig berørt. Oftest i form af usikkerhed, frygt og vrede. 

Operationen lykkedes. De falske historier var meget populære på internettet og sociale medier, hvor især Trump-vælgere var tilbøjelige til at tro på indholdet.

WikiLeaks i Putins tjeneste

Men russerne leverede også andet end falske nyheder, og her brugte de faktisk hacking. I foråret 2016 stjal russiske hackere tusindvis af emails fra Demokraternes it-system, og et par måneder senere blev negativt indhold om Hillary Clinton offentliggjort af WikiLeaks, lige før partiets kongres. I efteråret kom der flere afsløringer, der skulle give billedet af en korrupt præsidentkandidat for Demokraterne.

Sådan gjorde russerne, og sådan kan alle gøre. Derfor ser vi også nervøsitet og sikkerhedsforanstaltninger i lande som Frankrig og Tyskland, der går snart går til valg.

Gør noget ved efterspørgslen

Den gode nyhed er altså, at vores valgproces i den vestlige verden ikke bliver hacket, endnu. Men vi udvander den frie debat og dermed demokratiet, hvis vi ikke længere kan blive enige om fakta. Som Daniel Patrick Moynihan sagde: ”Everyone is entitled to their own opinion, but not his own facts.”

Hvad skal vi gøre? Jeg er hverken politiker eller sikkerhedsekspert, så her er en økonomisk vinkel: Gør noget ved udbud eller efterspørgsel.

Vi kan ikke stoppe russere eller andre i at producere fake news. Derfor er vi nødt til at blive bedre til at vælge, hvad vi tror på. Et godt sted at starte er dette råd fra Snopes, en hjemmeside til aflivning af myter: Hvis en historie vækker (stærke) følelser i dig, tjek historien igen.

One response to “Russisk propaganda på steroider: Sådan laver du ”fake news”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *