Gør internettet os klogere eller dummere? Ja

Wall Street Journal har i den forgangne uge stillet ovenstående spørgsmål i form af en række indlæg fra forfattere og forskere.

Et af de mest iøjnefaldende bidrag kommer fra Nicholas Carr, måske fordi han netop har udgivet en bog om emnet, ‘The Shallows’ (de hule). Carr opsummerer sine pointer ved at citere den romerske filosof Seneca: “Er man overalt, er man ingen steder.”

Nettet og digitalt indhold i det hele taget medfører en voldsom fragmentering, som gør det sværere for brugeren at absorbere information. Fordybelsen går tabt, argumenterer Carr og nævner en række eksempler, herunder volumniøse multimediepræsentationer, korte Yoube-klip, konstante Facebook-opdateringer, links, emails og lignende.

Selv om problemstillingen handler om ny teknologi, er den grundlæggende pointe altså ældgammel – når mennesker bliver distraherede eller skal multitaske, går noget tabt.

Carr underbygger pointen ved at referere til forskellige studier af hjernen, der viser, at evnen til at tænke dybt og originalt reduceres i det digitale univers. Hjernen fungerer i stedet som computerprocessor, der indsamler og videresender information, men ikke lagrer den. Hvorimod et gammelt medie som bogen fremmer omtanke.

Det er svært at være lodret uenig med Carr, i hvert fald hvad angår hans observationer. Jeg synes endda, han misser nogle gode pointer i eget favør. F.eks. den i disse år voldsomt voksende mobile platform, hvor brugsmønstret (hurtige aktioner på farten) er endnu mere fragmenterende end på det stationære internet.

Mere magt til brugeren

Men det grundlæggende spørgsmål er stadig, om internettet gør os dummere, og det mener jeg ikke. Tilværelsen online er ganske rigtigt uoverskuelig og uforudsigelig, hvilket fører til en mere fragmenteret tankegang og arbejdsform. Men samtidig giver nettet os så meget mere i form af nye informationer, vinkler og meninger.

“Information wants to be free,” lyder det klassiske hacker-slogan, og takket være internettet er vi kommet langt tættere på en sådan virkelighed. I modsætning til den analoge verdens silo-agtige udbud.

En bog animerer godt nok til fordybelse, men sker jo dybest set kun fordi, man ikke kan forlade dette specifikke univers, selv om man ville. Hvad er der galt i at give læseren/brugeren muligheder for yderligere information, som det er tilfældet med digitale teknologier? Det giver mere magt til brugeren, og det er så op til brugeren at beslutte, hvad man vil stille op med de øgede muligheder.

Lad os tage et konkret eksempel, som Carr også bruger, links. Et godt eksempel fordi links er en en af de vigtigste byggesten i nettet, som vi kender det i dag. Det er oftest via links, vi bevæger os rundt i cyberspace, og links er en af de afgørende parametre, når Google skal prioritere søgeresultater.

Men, mener Carr, når man læser en artikel eller et blogindlæg online, er indbyggede links en distraktion. Fordi de hiver læseren væk fra det oprindelige indhold. ‘Vi klikker på et link, et mere, yderligere et, og snart har vi glemt, hvad vi startede med at læse,” skriver Carr.

Og selv om man ikke nødvendigvis klikker på alle links, er deres fremtrædende position i teksten stadig med til at divergere læserens opmærksomhed.

Links giver inspiration og indsigt

Faren for distraktion er bestemt til stede ved indbyggede links, men disse mulige ulemper bliver mere end opvejet af fordelene. Med links får læseren serveret indgangen til yderligere relevant information.

Og dermed inspiration og indsigt. Som formentlig udfordrer og/eller beriger læseren. Links flytter magtens tyngdepunkt fra forfatteren et stykke nærmere til læseren. Man behøver ikke længere kun at tage det oprindelige indhold for gode varer, men har muligheden for at læse og tænke yderligere.

Det er også årsagen til, at denne indlæg på denne blog som regel indeholder et udvalg af links. Ikke for at distrahere læseren, men fordi links giver mig muligheden for at udvide spektret, en service for læseren. Og, nok så vigtigt, links validerer indholdet for læseren.

I den analoge avismodel kan læseren kun forholde sig til det skrevne ord i artiklen. Links, brugt på den rigtige måde, viser den research og (noget af) den tankegang, som ligger bag indlægget, og er dermed med til at validere det.

Grundlæggende er jeg derfor ikke i tvivl om, at nettets udbud og organisering af information er en berigelse. Tabet af fordybelse er reelt nok, men gevinsterne i form af gennemsigtighed og beriget information vejer langt tungere.

Internettet gør os dummere på nogle områder, men vi bliver så sandelig også klogere. Og forhåbentlige mere selvstændige medieforbrugere.

Hvad mener du? Gør internettets flygtighed os dummere? Ville du hellere undvære links i – f.eks. mine – blogindlæg?

One response to “Gør internettet os klogere eller dummere? Ja

  1. Det er en god og velskrevet artikel. Jeg bruger Internettet utrolig meget både hovedartikel og links. Det er rigtigt, at man kan komme væk fra det egentlige, men på den anden side får man også dybde i informationen. Derfor synes jeg bestemt, at der skal være links. Det er jo også en selv, der bestemmer, hvor langt væk man vil fra hovedindholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *