Læren fra riskornene: Hastighed er den største teknologiske udfordring

Efter en sommer med sit vanlige lavere tempo og sløvende varme, er mit faglige hovedtryk ikke desto mindre hastighed.

Indtrykket er især baseret på en række artikler i de senere måneder, hvor jeg har talt med erhvervsledere om dette og hint, men specielt teknologi. Det var slående, hvordan mange af dem var optaget af den stadig større hastighed, hvormed teknologien forandrer. Fra tele over transport til fødevarer.

Et udsagn, jeg hørte flere gange, var, at der var sket mere i de sidste par år end i de foregående 10. Nu er sådanne interview ikke specielt videnskabelige, men det hænger meget godt sammen med, hvad forskere og andet godtfolk har talt om i årevis: Eksponentiel udvikling.

Princippet er ikke nyt, faktisk stammer et af de bedste eksempler fra en ældgammel indisk legende. Kongen var ivrig skakspiller og udfordrede en vis rejsende, at denne selv kunne vælge sin præmie i tilfælde af sejr. Manden bad blot om nogle riskorn fordelt som på et skakbræts 64 felter: Ét riskorn på det første felt, to riskorn på det andet og videre fordobling.

Kongen tabte, og det gik hurtigt op for ham, hvad han havde rodet sig ud i, da tallene voksede, hurtigere og hurtigere. Efter 64 felter skyldte kongen 210 milliarder tons ris. Historien ender dog godt, da den vise mand viste sig at være guden Krishna, som var i sit venlige hjørne.

Fri det ældgamle Indien til Silicon Valley i 1965. Her formulerede Gordon Moore, en af Intels grundlæggere, en profetisk læresætning, der indtil videre har holdt i 50 år, hvilket dette indlægs emne taget i betragtning, er ekstremt. Moores Lov observerer, at en computerchips ydeevne fordobles hvert andet år. Det vil sige, at det hele tiden går hurtigere, fordi det bestående konstant fordobles.

Det er netop den pointe, som bliver diskuteret i disse år. Udviklingskurven med forskellige teknologiske innovationer bliver hele tiden stejlere og vil ultimativt vil ende med at være lodret. Det vil sige, at mange forskellige teknologier springer ud på samme tid, og vi oplever helt nye typer af konvergenser af ikke kun brancher, bastante samfundsblokke. Singularity, hedder det.

Et af kendetegnene ved udviklingen i dag er netop, at teknologien griber voldsomt ind i nye videnskaber, brancher og discipliner. Som byudvikling, transport, medicin, robotteknologi, kunstig intelligens og biotech.

Singularity kan lyde lidt science fiction-agtigt, og det er da også stadig et koncept, der beskrives med forskellige tidshorisonter. Men der er ingen tvivl om retningen for udviklingen og, som sagt, hastigheden. Begrebet har allerede vundet indpas, blandt andet i form af det fremadstormende Singularity University.

Men tilbage til den danske virkelighed, de danske erhvervsledere med hastighedspresset. Hvad kan de gøre? Nu er det ikke, fordi håndtering af hastighed historisk har haft nogen plads i ledelse, og management litteraturen er rig på indslag som ”Change is the only constant.”

Men denne gang er det anderledes, og organisationerne må foretage større omstillinger, oftere og hurtigere end tidligere. Det må være målet, indstilling på omstilling. Det betyder, at etablerede strukturer og kulturer må vige de nye ting på, og det ikke nemt. I interviewene blev der talt om siloer, rigide konstruktioner, der modarbejder nødvendige nye metoder, som et effektivt flow af data på tværs af organisationen.

Det bliver kampen, for hastighed og mod siloer. Velkommer tilbage fra sommeren.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *