Politikerne har stadig ikke forstået internettet

Okay, jeg indrømmer det. Til dette blogindlæg har jeg valgt en af de lavthængende frugter som emne. Fordi det så er åbenlyst dårligt tænkt. 

Det handler om undervisningsminister Mette Riisagers (LA) beslutning om at forbyde internetadgangen ved skriftlige eksamener på de gymnasiale uddannelser. Årsagen er risikoen for snyd.

Ifølge ministeriets egne tal er der formodning om snyd i 0,11 procent af de skriftlige prøver, mens en undersøgelse fra TV2 viser 6,5 procent. Alle er dog enige om, det er svært at bedømme omfanget.

Bedømt fra tre vinkler

Lad os tage den fra forskellige vinkler. 

Først den faktuelle. Vidt divergerende tal baseret på formodninger er et tyndt grundlag for en så gennemgribende restriktion. Sådan arbejder man ikke ikke seriøst med fakta, specielt inden for uddannelse?

Så den faglige. Ministerens argument er, at eleverne ikke skal kunne google svarene eller snyde. Det skal foregå som i de gode, gamle dage med eksamener, der er “fair og objektive.” Fint, men løsningen er ikke vende virkeligheden ryggen. Det er præcis den holdning, der har fået virksomheder fra Kodak til Nokia at kuldsejle. Løsningen må være at tilpasse eksamensform (og undervisning) informationssamfundet, som vi kender det i dag.

Vedrørende snyd er der først og fremmest spørgsmålet om problemets omfang. Dernæst bør der være tekniske tiltag, der i hvert fald kan begrænse problemet. 

Så er der googling af svar. Det er rigtigt, at det er en anden måde at få information og læring på. Og den har sine mangler i forhold til den traditionelle form, hvor man skulle forstå ting fra ende til anden; og huske dem.

Men så må ministeren og hele det undervisningsindustrielle kompleks finde på noget. Løsningen er ikke at lukke ned, men at åbne for nye ideer. Hvad laver de mange forskere inden for pædagogik og undervisning? 

Endelig er der det politiske. Hvordan kan et parti, der kalder sig liberalt, være bannerfører for en sådan indgriben? Det svarer til at, skattevæsnet fik lov til at overvåge os dag og nat for at fange de 0,11 procent, der storsnyder i skat?

Don’t underestimate the internet

Det er dog ikke kun et problem hos LA. Det er, som om landets politikere i fællesskab har besluttet ikke at gå i clinch med de teknologiske forandringer, tiden bringer med sig. De synes mest optaget af Facebook og andre nye outlets for deres paroler.

Den digitale revolution er imidlertid meget mere end det. Det bliver diskuteret ivrigt i tysk, britisk og amerikansk politik, men ikke i Danmark. 

Samme dag som historien om ministerens internetforbud, havde Nicolai Wammen, politisk ordfører for Socialdemokratiet et blogindlæg hos TV2, “Her er 5 udfordringer Danmark står overfor.”

Det var “the usual suspects” som vækst, velfærd og integration. Ikke et ord om digitalisering, automatisering, Industrie 4.0. Selv om alle ved (eller burde vide), at disse kræfter vil forandre (arbejds)markedet hårdt og hurtigt. 

Hvad er forklaringen på denne blinde vinkel? Den samme som hos den fodslæbende del af dansk erhvervsliv. De tror, internettet stopper eller når et naturligt leje. At vi stadig kan lære og handle som i gamle dage. Men det modsatte er tilfældet. Internettet stopper aldrig og tager til i fart med en eksponentiel udvikling. 

Lige nu står vi på randen Internet of Things, hvor antallet af internetforbundne enheder vil eksplodere. I 2016 var der godt seks millioner devices med internetadgang, i år vil det være otte og i 2020 over 20 millioner. Det vil skabe nye platformsøkonomier, nye jobtyper og kræve nye kompetencer. 

Politikernes job er ikke at bekræfte vores frygt for forandringer udefra, men hjælpe os med at forstå og favne dem. 

Uddannelsessektorens job er ikke at holde fast i fortiden, men at gøre os klogere på nutid og fremtid

2 responses to “Politikerne har stadig ikke forstået internettet

  1. Tja jeg ser ikke rigtigt hva diverse netkoblede dingser etc har at gøre med måling af det minimum af paratviden og evne til at at tænke selv i eksamenssituationen, som gymnasiestudenten bør have. Eksamen skal vel ikke måle hvor god eleven er til netsøg og “copy-paste”- plapre svar. Informationsindhentning på net er selvfølgelig et væsentlig værktøj både ved læring, forskning, praktisk arbejde etc – og væsentlig at elever lærer at bruge disse hjælpemidler. – men det er ikke bagstræv at udelukke net tilgang i en eksamenssituation. Så er der lidt anstrøg af “Besserwisser ” i dit indlæg som uddannelsespolitikerne ikke fortjener, – dette er altså også mennesker med evne til tænkning.
    Og nej – jeg behøver foreløbigt ikke LAN eller Internet tilgang for mit køleskab eller kaffemaskine.

  2. Igennem et uddannelsesforløb er der masser af muligheder for at teste elevernes evner til problemløsning, når der er tid og lejlighed til at søge og bearbejde informationer. Men der er masser af situationer, der kræver paratviden og evne til ud fra denne at slutte sig til en løsning, og her er en eksamen uden hjælpemidler stedet hvor man kan teste dette.
    Man kommer altså ikke langt i trafikken, hvis man på hvert eneste gadehjørne skal stoppe op og google, hvad man skal gøre for at komme over på den anden side af gaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *