Om iværksættere af en kynisk journalist

Berlingske kører i øjeblikket konkurrencen Business Boost for iværksættere. Et prisværdigt initiativ med mange spændende kandidater og endnu et bidrag til debatten om den danske iværksætterkultur.

Jeg har i efterhånden en del år skrevet om iværksættere, startups, bla. i Berlingske og internationalt hos BusinessInsider. Min udvælgelsesproces er nødvendigt kynisk, fordi langt fra alle startups er interessante (gode) nok til at fortælle om. Specielt i disse år, hvor der er masser af risikovillig kapital til alskens idéer.

Her er et uvidenskabeligt sammenkog af mine observationer og tilstræbte læresætninger.

Det er ikke idéen, men eksekveringen

En universel problemstilling, men udpræget i Danmark. De (oftest) unge mennesker er så forelskede i deres egen idé, at de forventer, resten af verden vil føle det samme. Der er imidlertid ikke mangel på gode idéer, men effektiv eksekvering, det vil sige føre produktet succesrigt ud på markedet. Det er ofte hårdt og utaknemmeligt arbejde sammenlignet med de glade brainstorm-møder, men det er her, slaget skal slås.

Det er ikke idéen, men personen

Jeg hørte det vist nok første gang fra Martin Thorborg, og han har helt ret, jf. ovenstående. Hvis du vil investere i en startup, bør du satse på menneskerne snarere end den aktuelle idé. Fordi idéen kan mislykkes af mange årsager uden for virksomhedens kontrol, men (de rette) mennesker rejser sig og forsøger påny.

Forretningsmodellen kan vente

Når vi taler startups med digitale forretningsmodeller (og det er vel næsten alle efterhånden), er målet ofte volumen før indtjening. Hvilket kan være et svært budskab at sælge til investorer og journalister. Men i mange tilfælde er det korrekt, for eksempel for to startups, jeg har skrevet om i det sidste års tid: Tattoodo og Tonsser.

De befinder sig i et ekstremt dynamisk marked, hvor det endnu ikke er klart, hvor pengene præcis skal komme fra. Det var præcis samme situation, Facebook befandt sig i for få år siden. Man opererede med en række scenarier for indtjening, fordi man ikke vidste, hvordan markedet, mennesker, ville opføre sig.

Favn fejl

En startup vil fejle, gentagne gange. Det kan ikke undgås, når forretningsmodellen per definition er eksperimenterende. I den amerikanske startup-mentalitet er det ikke noget problem, fordi ”everybody loves a comeback” – amerikanerne valgte endda en præsident på det grundlag.

Men den danske nulfejlskultur kan få startups til at ryste på hånden, når de oplever tilbageslag – og får stillet kritiske spørgsmål af en journalist. Det handler imidlertid ikke om perfektion, men læring. Og den kommer først, når man favner fejl som den erfaring, de er.

Djævlen ligger i kommunikationen

Her er jeg selvsagt fagligt forudindtaget som doven effektiv journalist, men ikke desto mindre. Mange startups undervurderer opgaven eller behandler kommunikation stedmoderligt – som et tilvalg. De to hyppigste faldgruber er

– Corporate: En visuelt imponerende hjemmeside med masser flotte, men yderst generiske ord, der kun fortæller, at dette er en fantastisk virksomhed, men ikke hvorfor.

– Product: En samvittighedsfuld og (alt for) detaljeret beskrivelse af produktet, men desværre med fokus på netop kun det, produktet. Ikke noget om marked og efterspørgsel. Det synes ofte skrevet fagfolk for at imponere andre fagfolk. Kunderne må vente.

Det var mine observationer, og sådanne er altid nemme at foretage, specielt af en kynisk journalist. Startups er en svær metier, og vi skal være glade for hver enkelt, der tør.

3 responses to “Om iværksættere af en kynisk journalist

  1. Jeg finder det interessant, at du slet ikke berører det med rent faktisk at finde ud af, om der er et marked for ens idé noget som helst sted.

    Jeg møder mange startups, der overhovedet ingen anelse har – og mange der fejler af nøjagtig den grund. Naturligvis kan man godt sige, man kan bruge Lean Startup metoder til at iterere, arbejde agilt og alt det der. Men i min bog er det bare en dårlig undskyldning for ikke at gide gøre sit hjemmearbejde godt nok, før man går igang:

    Er der overhovedet andre end mig/os i teamet, der ser det her problem og synes, vores løsning kan være den rigtige?

    I alle andre af livets forhold er den logiske rækkefølge denne: Se problem -> Lav løsning (eks. “Der er hul i mit tag. Lad os lappe det.”). Den digitale branche er den eneste, jeg kender, hvor man bliver ved med at insistere på, at den omvendte rækkefølge er den rigtige: Lad os lave en løsning og se, om der faktisk er et problem.

    Undskyld mig. Men logisk er det ikke. Og slet ikke når der faktisk findes gode, effektive måder at gøre sit forarbejde ordentligt på.

  2. Hej Mads og tak for kommentar

    Du har ret, og det er også min pointe (om end noget mere indirekte), hvor jeg i første punkt fremhæver eksekvering, at føre produktet ud på markedet. Og jeg linker til et tidligere indlæg, hvor jeg netop lægger vægt på markedsperspektivet
    https://techtjek.blogs.business.dk/2016/04/22/forstaa-markedet-danmark/

    En startup skal have styr på efterspørgslen, markedet. Forretningsmodellen og den specifikke form for indtjening er derimod åben for eksperimenter. Således er markedsbetingelserne også. I hvert fald i nogle startups – som de to eksempler, jeg nævner.

  3. Hej Sten,

    Min pointe var såmænd også den, at indtil der er en god valideret idé om, hvad behovet er i markedet, er det at køre med maksimal risiko at spekulere i produkt. Det handler IKKE om at lave produkt og så forsøge at finde et marked – men om at finde et oplevet problem i markedet og så løse det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *