Facebook lytter ikke til de voksne

Virksomheden Facebook har et mindset som en teenager. Den tanke har slået mig tidligere, når jeg skrev om Facebooks manglende evne til at tage ansvar for sine handlinger, og nu er den gal igen med umoden, farlig opførsel. 

I stedet for at gøre som aftalt, siger Facebook bare ja uden at foretage sig yderligere. Først efter gentagne opfordringer, og nogle gange forhandlinger, går teenageren modstræbende i gang. Men leder fortsat efter gen- og udveje til at slippe nemmest igennem besværet. 

Facebooks fake ansvar

Sådan gik det, da Facebook for et år siden indvilligede i noget seriøst faktatjek af indholdet på verdens største sociale netværk. Baggrunden var naturligvis erfaringerne fra den netop overståede amerikanske valgkamp, hvor fremmede kræfter (der senere viste sig at være russiske) havde forsøgt at influere udfaldet med fake news. Takket være Facebooks outreach nåede den russiske propaganda 126 millioner amerikanere.

Facebook lovede på det tidspunkt et kursskifte, hvor netværket ville være sig sit samfundsansvar bevidst, lød det salvelsesfuldt fra Mark Zuckerberg:

While we don’t write the news stories you read and share, we also recognize we’re more than just a distributor of news. We’re a new kind of platform for public discourse – and that means we have a new kind of responsibility to enable people to have the most meaningful conversations, and to build a space where people can be informed.

Facebook annoncerede derefter et stort anlagt samarbejde med nogle af fagets bedste faktatjekkere fra organisationer som FactCheck.org, Politifact og Associated Press.

Hvis en historie vakte mistanke, blev den sendt til faktatjekkerne, der så den efter i sømmene. Var historien fake, skulle den mærkes ”disputed” og tilføjes de korrekte fakta fra faktatjekkeren.

Facebooks fake åbenhed

Nu fortæller faktatjekkerne imidlertid, at det var alt for lidt alt for sent. Det tog et halvt år, før Facebook overhovedet præsenterede et budget, og siden har faktatjekkerne kun haft begrænset eller ingen indflydelse. De får lov til at korrigere historier og aflevere materialet til Facebook, men resten er op til Zuckerberg og Co.

Faktatjekkerne kan således ikke se effekten af deres arbejde – hvor mange brugere læste den korrigerede historie i forhold til den falske? Hvad er effekten af mærket ”disputed,” og er det alle falske historier, der fik mærket fra Facebook?

Det er blot nogle af de ubesvarede spørgsmål, faktatjekkerne har til Facebook, der konsekvent har afvist yderligere indblik i deres skattekiste, databasen.

Det er dog ikke så meget et spørgsmål om forretningshemmeligheder som kultur og moral. Zuckerbergs udmelding for et år siden var bare ord til at pacificere de fornuftige, bekymrede stemmer – så teenageren kunne fortsætte med at fokusere på sine egne behov.

De voksne konsekvenser venter

Men det er også kortsigtet uden tanke for konsekvenserne. ”I must say, I don’t think you get it,” sagde 84-årige Dianne Feinstein, Demokrat fra Californien, da den amerikanske kongres i efteråret holdt høringer om cybersikkerhed og fake news.

Foran sig havde hun repræsentanter fra Facebook, Google og Twitter, der manglede svar på en række basale spørgsmål fra politikerne. Det var tydeligvis et underprioriteret område, ikke mindst hos verdens største sociale netværk.

Hvad skal der til, for at Facebook indser konsekvenserne af sine handlinger? Hvordan trænger man igennem til en teenager?

I dette tilfælde er der desværre ikke så meget tvivl om midlet, strengere regler. Den voksne konsekvens fra Dianne Feinstein og kolleger bliver mere regulering og et mindre frit internet.

Det må Facebook også kunne indse, hvis de bare lyttede lidt mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *