Digitale data rådner – om 100 år er vi glemt

Printmediet er under pres disse dage, fordi en ny teknologi, digitalisering, presser sig på, men set i et historisk perspektiv er papir et glimrende medie til at (op)bevare information.

Således lyder konklusionen fra en mand med forstand på teknologi, Walter Isaacson, der blandt andet har skrevet biografien om Steve Jobs, og nu har skildret historiens måske største innovator, Leonardo da Vinci.

Steve Jobs’ data forsvandt

Papir er en virkelig god teknologi til at opbevare og finde information. 500 hundrede år senere kan vi stadig bladre i Leonardos notesbog. Steve Jobs havde nogle notater gemt på sin NeXT Computer fra 1990erne, men selv han kunne ikke finde informationerne frem, fordi det var et gammelt system. Derfor tager jeg nogle gange noter på papir, fordi det vil også være der om 500 år,” siger Isaacson.

Han er ikke den eneste, der har lagt mærke til digitaliseringens manglende evne til at opbevare data. I forskningskredse taler man om ”den mørke digitale tidsalder” eller ”informationernes sorte hul,” fordi data nu til dags er født digitale.

Vores data er nu født digitale – ingen fysisk kopi

Det skræmmende er, at en af verdens største indehavere af digitale data, Google, er enig. ”Vi kan ende med at vide mindre om starten på det 21. århundrede end starten på det 20. århundrede. Det tidlige 20. århundrede er for det meste baseret på papir og filmformater, vi kan bruge i dag. De informationer, vi fremstiller nu, er derimod født digitale, ingen fysisk kopi,” siger Rick West, som er dataansvarlig hos Google.

Det kan virke som et mindre problem i en tid, hvor mange er bange for, at internettet netop aldrig glemmer. At flove billeder på Instagram eller uoverlagte opslag på Facebook hævner sig senere i livet, for eksempel ved jobsøgning. Men det er inden for en kort tidsramme på måske et par årtier. I et sandt historisk perspektiv står vi med et stort problem.

Opbevaring med teknologi fra 1952

Den digitale revolution inkluderer nemlig indtil videre ikke nogen langtidsholdbar løsning til opbevaring af data. Tværtimod forlader mange af verdens største datavirksomheder sig stadig på en opfindelse fra 1952, magnetbånd. Teknologien har godt nok udviklet sig med syvmileskridt, men kun når det gælder volumen. En båndkassette indeholdt i starten et par megabytes, i dag er tallet 330 terabytes, en faktor på 100.000.000.

Holdbarheden kan derimod måles i årtier. Desuden risikerer vi, at data med tiden bliver nedbrudt, de rådner digitalt, kendt som ”bit rot” og ”software rot.” Der findes nyere, mere effektive metoder til opbevaring, men de holder ikke markant længere, og magnetbånd er stadig den ultimative backup.

Løsningen er selvfølgelig markant bedre teknologier til opbevaring, og der er spændende muligheder i horisonten, herunder at lagre data i syntetisk DNA, som har masser af plads og kan holde sig i lang tid. Problemet er, at der ikke forskes særligt intensivt i dette område, fordi ekstra holdbarhed ikke giver nogen umiddelbar økonomisk gevinst.

Det er imidlertid essentielt for os som mennesker at dokumentere vores historie. Vi er nødt til at tænke i århundreder og årtusinder – hvad vil vi efterlade til fremtidens historikere og hvordan?

One response to “Digitale data rådner – om 100 år er vi glemt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *