Løgn lønner sig – fake news løber hurtigere og længere end rigtige nyheder

Forskere fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) har udarbejdet den hidtil største analyse af falske nyheder på sociale medier. ”Det er tydeligt, at falsk information performer langt bedre en ægte information,” siger Soroush Vosoughi, data scientist og en af forskerne bag undersøgelsen.

Vosoughi og kolleger undersøgte fake news på Twitter helt fra starten af det sociale netværk. Ved hjælp af en til formålet udviklet algoritme identificerede forskerne 126.000 fake news fra mere end tre millioner brugere over en periode på mere end et årti.

Delemekanismer favoriserer fake news

Konklusionen er, at fake news spredes hurtigere og når langt flere mennesker end de rigtige historier. For eksempel kan en fabrikeret falsk historie nå 1.500 mennesker på Twitter seks gange hurtigere end den sanddruelige kollega.

Det viser sig også, at fake news er suveræn til retweets. Ægte historier opnår som regel ikke mere end 10 kæde-retweets, dvs. retweet på retweet. Fake news nåede derimod et gennemsnit på 19 kæde-retweets og endda 10 gange hurtigere.

I det hele taget synes Twitters delemekanismer at hjælpe producenterne af fake news. Undersøgelsen viser nemlig også, at det ikke er nødvendigt at have mange følgere på Twitter for at skabe en viral effekt med fake news. Så længere indholdet er tilstrækkeligt fængende (se opskrift nedenfor), vil kæden af retweets skabe en større effekt end kontoen med de mange følgere.

Mennesker er et større problem end bots

Hvad er problemet – ud over at der er mennesker, organisationer, stater, som fremstiller fake news?

Det første er bots. Efter hvad der skete under den amerikanske valgkamp i 2016 med russisk indblanding, ved vi, at de mørke kræfter bruger softwarerobotter, bots, til at accelerere spredningen af misinformation.

Men den største udfordring er faktisk os selv – menneskerne, der bruger Twitter. Det burde måske ikke undre, det sensationelle spredes hurtigere end det faktuelle, men som tallene ovenfor viser, er omfanget enormt.

Og så er det selvfølgelig også fordi, fordi fake news er designet til formålet. De skaber en følelsesmæssig reaktioner hos læseren, indholdet er som regel negativt, og så er det nyt, overraskende. Det er opskriften på effektiv fake news, ifølge MIT.

Facebook og Twitter har et ansvar, men det har brugerne også

Hvad er løsningen? Den er kompleks og involverer en række tiltag, hvor jeg foreløbig kan komme på følgende.

De sociale netværk som Twitter skal bruge mange flere ressourcer på at luge ud i indholdet. Og så skal det også med eftertrykkelighed pointeres, at Twitter ikke er den eneste med problemer. Faktisk er Twitter en sponsorerne bag MIT’s undersøgelse, hvilket fortjener ros.

Facebook, som har omkring syv gange flere brugere end Twitter har ikke foretaget noget lignende og ønsker heller ikke at svare på spørgsmål.

Forskerne fra MIT påpeger, at sådanne omfattende eksterne undersøgelser af sociale netværk er et helt nyt felt, og at vi skal have mange flere af slagsen. For at forstå, hvordan Facebook, Twitter, Instagram virker, og hvordan kan vi fjerne ukrudtet.

Men vi må ikke glemme, at det i sidste er os, brugerne, der er er forudsætningen for fake news. Hvis ikke vi retweetede eller likede dubiøst indhold, ville problemet være nemmere at inddæmme. Internettet har gjort os alle til publicister. Med den magt følger ansvar.

10 responses to “Løgn lønner sig – fake news løber hurtigere og længere end rigtige nyheder

  1. Fake news – her defineret som en fabrikeret falsk historie – er et problem. Men problemet afgrænser sig ikke til falske historier fra “folkedybet”, med etikken populisme påklistret, eller med fremmede eller hjemlige totalitære og afmægtige magter som afsendere.

    Også såkaldt “etablerede” medier, herunder den danske dagspresse og såkaldte public service i deres trykte og elektroniske former, bringer “fabrikerede historier”, hvor man kan diskutere graden af sandhed. Alle nyhedshistorier er fabrikerede i en grundlæggende forstand. I de “etablerede” medier desværre også ofte fabrikerede ud fra fordrejninger, fokusforflyttelse, proportionsforvrængninger, kampagner, maskering, pars pro toto, nedladende, “framede”, slørede og andre “fabrikerede” tricks. Er udgydelserne på de såkaldt sociale medier ikke en reaktion herpå? Og er de “sociale medier” andet end enorme pengemaskiner: Google (YouTube m.m.) og Facebook?

    Man kan med Pontius Pilatus stille spørgsmålet: “Hvad er sandhed?” (Johannesevangeliet 18,38). Det nytter ikke, at Sten Løck ureflekteret taler om “ukrudt”, som bare skal luges væk på de sociale medier, uden at han samtidig kaster et kritisk blik på formidlede budskaber i det hele taget.

    Man kunne jo spørge sig selv, om ovenstående indlæg her af Sten Løck ikke også var “fake news”. Jeg efterspørger et sandhedskriterium, som er stærkere, end at MIT har lavet en undersøgelse, eller at Sten Løck mener dit og dat.

    De sociale medier bruges jo i den grad ikke kun af menige brugere, men af medie-, reklame-, teknologi- og politiske konglomerater i forskellige konstellationer. Hele den danske presse og public service er på milliardstor bistandshjælp fra den danske stat – det vil sige fra danske skatteydere. Vi betaler til Sten Løck – og en hærskare af hans mediekolleger.

    Så altså: 1) Giv mig et sandhedskriterium som målestok for, hvad der skal regnes for “fake news”, og 2) begynd samtidig med selvrefleksion i den “etablerede” medieverden.

  2. @Thomas Jensen

    Det nytter heller ikke noget at lukke øjnene for slags Fake News som ikke er debaterbart sandt eller falskt, men blot falskt.
    Der er masser af det.

    Ja, sandheden er fortolkning, det er den altid. En mands frihedskamp er en anden mands terrorisme. Det er en gammel kending, men den diskussion skal holdes separat fra diskussionen om Fake News, eller kommer vi ingen vegne.
    Og ja, det er sikkert også dit formål, og derfor kommenterer jeg. For dit udsagn er så skadeligt at det ikke må få lov at stå alene.

  3. @Michael Hansen Javel, ja. Der kan man bare se. Mit indlæg er “skadeligt”. Jeg ønsker angiveligt at afspore debatten om sandt og falsk, ja, jeg skulle angiveligt fremsætte det synspunkt, at sandhed er relativ.

    Dit indlæg er bevis på, hvorfor en fri og åben debat er altafgørende. Ytringsfrihed, kort sagt. Uden den kunne vi aldrig opklare uvidenhed, afklare misforståelser eller tilbagevise decideret løgn. Så jeg hilser dit indlæg velkomment.

    Men du tager fejl. Jeg går ikke ind for et relativistisk sandhedsbegreb. Alt er ikke sandt. Og jeg er ikke ude på at afspore nogen debat om “fake news”.

    Jeg fremsætter netop det synspunkt, at uden en definition af “fake news” og uden et tilhørende gyldigt sandhedsbegreb kommer vi ingen vegne. Eller rettere: Så kommer vi kun videre ud i mørket, hvor vi bliver lette ofre for manipulation og magtovergreb, hvad enten det er fra menigmand, fra fremmede magter, fra totalitære og magtsyge interessenter.

    Dermed så også sagt, at de “etablerede” medier bør se indad for at vurdere, om de lever op til deres sandhedsforpligtelse og uafhængighed.

    Dermed også sagt, at vi alle bør være sanddru, når vi er offline og online, over for os selv og over for andre.

    Sandheden og virkeligheden står over os alle, og det er disse, vi må stå til regnskab for.

    Mit sandhedsbegreb angår udsagn, og mit sandhedsbegreb består i, at et udsagn kan kaldes for sandt, når udsagnet stemmer overens med virkeligheden. Og dermed også sagt, at et sandhedsbegreb må hjælpe os på vej til at afgøre, om et udsagn er sandt eller falsk, og om det derfor kan tiltrædes eller må forkastes.

    Derfor altså: Giv mig venligst et sandhedsbegreb. Giv mig en sand, forståelig, dækkende og brugbar definition på “fake news”. Giv mig venligst også en vurdering af, om “de etablerede medier” ikke også selv i mange henseender kan betegnes som “fake news”.

  4. @Michael Hansen og @Sten Løck, særligt @Sten Løck:

    Det er pinligt, at ingen af jer åbenbart har læst eller i så fald forstået, hvad MIT´s research går ud på. I artiklen, som Sten Løck henviser til, siger forfatteren udtrykkeligt, at begrebet “fake news” er så politisk belastet og korrumperet, at det er uden videnskabelig værdi.

    Det er ganske enkelt utroligt, at Sten Løck på den baggrund kan skrive sit indlæg, som han gør, for der er absolut INTET belæg i artiklen for at sidestille “false news” og “fake news” – tværtimod.

    Sten Løck bidrager dermed (uafvidende, sjusket eller bevidst?) til at tømme sandhedsbegrebet for indhold. Ovenstående indlæg er i henhold til den selvsamme artikel, som Sten Løck selv angiver som kilde, udtyk for “fake news” i stærkere eller svagere grad.

    Det burde ikke kunne lade sig gøre, at et blogindlæg i Berlingske Business omgås sine kilder så skødesløst og direkte i modstrid med det, som kilderne siger. Sten Løcks blogindlæg er selv et eksempel på de “fake news”, som Sten Løck så ihærdigt og moralsk højstemt skriver imod.

    Lad mig som dokumentation citere in extenso fra artiklen:

    (citat) “In our current political climate and in the academic literature, a ?uid terminology has arisen around “fake news,” foreign interventions in U.S. politics through social media, and our understanding of what constitutes news, fake news, false news, rumors, rumor cascades, and other related terms. Although, at one time, it may have been appropriate to think of fake news as referring to the veracity of a news story, we now believe that this phrase has been irredeemably polarized in our current political and media climate. As politicians have implemented a political strategy of labeling news sources that do not support their positions as unreliable or fake news, whereas sources that support their positions are labeled reliable or not fake, the term has lost all connection to the actual veracity of the information presented, rendering it meaningless for use in academic classi?cation. We have therefore explicitly avoided the term fake news throughout this paper and instead use the more objectively veri?able terms “true” or “false” news. Although the terms fake news and misinformation also imply a willful distortion of the truth, we do not make any claims about the intent of the purveyors of the information in our analyses. We instead focus our attention on veracity and stories that have been veri?ed as true or false.” (citat slut)

  5. @Thomas Jensen
    Hva skriger du så efter, du har da dit højtelskede “sanhedsbegreb” lige der:
    “We instead focus our attention on veracity and stories that have been veri?ed as true or false”

    Er en historie verificerbart sandt eller falsk er MIT sandhedsbegreb. Lidt ligesom Detektor.

    Nu må du undskylde at jeg ikke kunne forstå det var det du ønskede, men det faldt mig ikke ind at du havde et problem med noget jeg fik ind med modermælken.
    Kildekritik er ikke noget nyt.

    Men du gør det godt i dit forsøg på at afspore debatten, den skal du have.
    “Jeg vil have et sandhedsbegreb”… alt i mens verden brænder.

  6. @Michael Hansen: Jeg afsporer bestemt ikke debatten, men fører den op til det niveau, som den fortjener. Når du ikke selv sætter dig ind i de kilder, som Sten Løck misbruger, enten fordi du ikke kan, vil eller gider, og hellere vil slynge beskyldninger i retning af mig end at debattere sagligt og regelret, så slutter min debat med dig lige nu og her.

  7. @Sten Løck: Jeg kunne egentlig stadig godt tænke mig at få dit svar på, hvordan det kan gå til, at du bruger en MIT-undersøgelse, hvis forfattere afviser at anvende begrebet “fake news”, som en støtte til dit synspunkt angående “fake news”?

  8. Tak for kommentarer. Jeg bruger ‘fake news,’ fordi det er mere kendt end ‘false news.’ Som mange andre medier har gjort, fra The Atlantic til Science Mag. Dette er ikke et videnskabeligt dokument eller et politisk manifest, men et blogindlæg.

  9. @Sten Løck: Tak for dit svar, som dog desværre blot bekræfter, at du lægger en videnskabelig undersøgelse til grund for en uvidenskabelig konklusion, der peger i den modsatte retning af det, som den videnskabelige undersøgelse understreger i sin metode.

    Undersøgelsen understreger eksplicit, at “fake news” er er en betegnelse, der dækker over et politisk og subjektivt bestemt standpunkt.

    Denne pointe er faktisk uendeligt mere interessant og banebrydende, end at du forvrænger gengivelsen af deres metode og forskningsresultat.

    Forskningsresultatet er, at falske nyheder (= ikke-sande nyheder) formidles og deles langt hyppigere end sande nyheder.

    Her er der en ny pointe: “fake” betyder “kunstig” eller “forstillet”, for eksempel som i “fake für” – “kunstig pels”. “False” handler derimod om falskhed, altså om negativ sandhedsværdi.

    Slut herfra – jeg giver op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *