Lommeregneren der overlevede

For syv år siden skrev jeg et blogindlæg, Smartphonens ofre, om de mange elektroniske gadgets, som måtte lade livet takket være den nye digitale schweizerkniv, smartphonen.

Telefonsvarer, vækkeur, fastnettelefon, PDA, mp3-afspiller, digitalkamera, GPS-modtager, håndholdt spilkonsol, lommeregner, fjernbetjening, lommelygte var nogle af de etablerede produktkategorier på vej ud takket være iPhone og de andre.

Samme kvalitet og pris i over 20 år

Et af de mest prominente ofre var lommeregneren. Ikke kun fordi det var noget, alle kendte i 1980erne og 90erne, men også fordi lommeregneren havde en berømt forgænger, regnestokken.

Det er i ingeniørkredse i legendarisk værktøj, fordi det i så mange år var matematikerens bedste ven. Det var regnestokke, der fik den første mand på månen, og først senere kom lommeregneren og siden smartphone

Men forleden hørte jeg om en specifik art, der havde overlevet, the graphing calculator, den videnskabelige lommeregner. Med denne avancerede udgave af en lommeregner kan man løse avancerede ligninger, ligesom den indbyggede skærm giver muligheder for at lave simple grafer.

Det pudsige er, at produktet ikke har ændret sig siden midten af 1990erne, hverken i pris eller kvalitet. Lommeregneren kan det samme og koster det samme, 100 dollar, og Texas Instruments (TI) sælger omkring 60.000 årligt.

Markedet har brug for et konstant produkt

Hvordan har denne gadget overlevet markedskræfter, og hvad Schumpeter kaldte Creative Destruction? Svaret ret enkelt, en niche i markedet holdt stand, nemlig undervisning. Her har man brug for en afgrænset konstant i eksamenssituationer, og det er netop, hvad denne model lommeregner er.

Fordi den er som i 1995, er der ingen netadgang, ingen optager, intet kamera. Derimod leverer lommeregneren et potent udbud af kvaliteter inden for et snævert område, matematik og økonomi. De studerende kan bruge dette værktøj og ikke andet.

Resultatet er, at lommeregneren bliver en fast følgesvend for de studerende gennem studietiden, fortæller TI. Ikke ligesom smartphonen, de skifter jævnligt. Lommeregneren holder de fast i, som i de gamle dage med regnestokken. For mange studerende er den videnskabelige computer endda blevet et symbol på netop deres talstærke faglighed.

Vi har brug for afsikrede elektroniske øer

Hvad kan vi lære af denne nostalgiske gennemgang? At det på nogle områder går for stærkt i én bestemt retning, nemlig total connectivity. Vi får brug for isolerede lommer, hvor vi kan gøre ting anderledes og kontrollere det teknologiske miljø, som i eksamenssituationer.

Men der vil også være andre tilfælde, hvor vi ønsker at kunne dele teknologien mere op. Hvor vi kun vil bruge visse elementer, men ikke det hele. Det er i disse dage populær med digital detox, hvor man søger væk fra alt elektronisk, men hvem siger, at det skal være alt eller intet?

Det andet hensyn er naturligvis sikkerhed. Forbundethed er lig med eksponering, og internetforbindelse er i den sammenhæng det værste.

Derfor er en de mest sikre former for kommunikation sneaker mail, hvor et stykke information bliver flyttet fysisk mellem to uafhængige elektroniske enheder– ved at brugeren spadserer hen til en anden computer, for eksempel med en usb-nøgle. Vi får brug for afsikrede elektroniske øer i en internettid.

Er der andre gadgets eller teknologier, som ville have bedre af at blive brugt uden smartphone og internet?

One response to “Lommeregneren der overlevede

  1. Ifølge den artikel du linker til:

    “TI sells about 6 million calculators a year”

    Hvor mange sælger de, og hvor? Er det forstået som “world-wide”?

    Er det 60.000 lommeregnere i Danmark?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *