Kvinder ved roret? Ikke i verdens bedste science fiction

I 1967 forsøgte Stanley Kubrick at tegne en forsikring mod, at der blev opdaget liv i rummet, før han kunne færdiggøre sin næste film, “Rumrejsen 2001.” Det ville nemlig ødelægge plottet i filmen.

Det er blot en af mange pudsige anekdoter om tilblivelsen af det episke værk, der i denne uge fylder 50, og som stadig må betegnes som verdens bedste science fiction film. Forsikringsanekdoten fortæller også noget om tiden, anden halvdel af 1960erne, hvor denne denne film opstod. Menneskeheden var på vej til at erobre rummet, the final frontier, og alt syntes muligt.

Jeg kan ikke på denne plads tilnærmelsvis forklare handlingen og yde filmen fuld retfærdighed. Dertil er den for flerdimensionel i handlingen og i formen for multifacetteret med special effects, musik, etc.. Men filmens temaer er evolution, kunstig intelligens, rumfart og selvfølgelig mennesker. 

Den mest kendte rolle fra filmen er ikke et menneske, men supercomputeren HAL, der har en af filmhistoriens mest isnende replikker: “I’m sorry Dave, I’m afraid I can’t do that.” Den kunstige intelligens har fået sin egen vilje, eller i hvert fald rationale, og begynder at udslette mennesker for ikke selv at blive udslettet.

HAL og frygten for kunstig intelligens er blot ét af de mange teknologiske elementer, som Rumrejsen 2001 rammer så godt, at dilemmaerne er endnu mere relevante i dag. Det er også grunden til, at jeg kalder det verdens bedste udi science fiction.

I de forgangne fem årtier har vi set mange andre navnkundige film i genren, men ingen har som Kubrick og hans medskaber Arthur C. Clarke formået noget, der i den grad handlede om netop de to ting: videnskab og fiktion.

Der lå ægte videnskab bag filmen, der trak på eksperter fra nær og fjern. Fra IBM til NASA. Og med et naturvidenskabeligt fundament udviklede makkerparret Kubrick og Clarke fiktionen. Netop derfor gav filmen anledning til mange filosofiske overvejelser om menneske og teknologi. Fordi det var relevant.

Til sammenligning består langt de fleste andre film i genren af alt for meget fiktion. Det er den samme historie, politi mod røvere eller cowboy mod indianere, bare sat i en futuristisk verden. Selv ”Star Wars” bruger jo mest teknologi og rumfart som en anledning til at skabe en futuristisk baggrund uden den store realisme.

Men, og nu kommer jeg endelig til overskriften på dette indlæg, der var én ting, de visionære genier bag Rumrejsen 2001 overså. Kvinder.

Filmskaberne forudså supercomputere, kunstig intelligens og rumrejser til Jupiter, men det var for langt ude at forestille sig, kvinder blev beslutningstagere.

Rumrejsen 2001” har ingen kvindelige roller af betydning. Der er den den russiske videnskabskvinde Elena, men hun efterlader ikke noget bestemt indtryk, hverken som kvinde eller karakter. Alt andet er mænd og maskiner.

Når menneskeheden kæmper mod maskiner som et af filmens mest dramatiske narrativer, er førstnævnte kun repræsenteret af mænd, også i fremtiden. Var det bare denne film, eller var det tidsånden, der gjorde, at man ikke havde fantasi til at forestille sig kvinder i lederroller? Formentlig mest det sidste.

Hvis man i dag skulle lave en science fiction film om 2051, hvordan ville mænd og kvinder så være repræsenteret?

3 responses to “Kvinder ved roret? Ikke i verdens bedste science fiction

  1. Nu er der ikke meget, som ikke kan lade sig gøre indenfor rammerne af moderne teoretisk fysik, og jeg vil gerne anbefale de nyeste afsnit af Star Trek, som jeg engang troede, var ren tegneserie. Der er for det meste styr på fysikken og her er der kvindelige ledere over hele linjen.

  2. Tak for kommentar. Enig, Star Trek har i dag kvindelige ledere. Men er det ikke blot en afspejling af nutiden snarere end fremtid? Da Star Trek startede i 1960’erne, var den eneste kvindelige rolle af betydning telefondamen Uhura. Fordi sådan var tiden, også selv om det var science fiction.

  3. Det at Uhura som sort kvinde var officer, var på tidspunktet banebrydende – mest på grund af datidens racisme. Hun og Kirk delte i øvrigt det første kys på Amerikansk TV. Ligeledes var Sulus karakter banebrydende for asiatiske skuespillere, som indtil da typisk spillede grove stereotyper. De var rigtigt nok biroller (særligt Uhura), men det var stadig et stort skridt.
    I øvrigt er Star Wars nok mere hjemmehørende i kategorien fantasy end science fiction.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *