Don’t mention the VAR

Teknologi gør ting lettere, men til hvilken pris? Det er hedt debatteret spørgsmål i disse tider. De teknologibegejstrede ser løsninger på de fleste af verdens problemer, mens skeptikerne frygter en fremtid domineret af data og algoritmer.

Jeg hælder normalt til den teknologipositive vinkel, men ikke når det gælder fodbold. Det igangværende VM har introduceret en ny funktion i spillet: VAR, Video Assisted Referee.

VAR skal gøre op med en af de iboende udfordringer i fodbold, dommeres fejlkendelser. De har altid eksisteret, men i en tid med HDTV, replay og et væld af kameravinkler er fejltagelserne tydelige for enhver tv-seer.

På linjen og Gud Hånd

Det er naturligt nok svært at sluge for fodboldfans, at deres hold taber en kamp på grund af en fejlkendelse, alle kan se, bortset fra dommeren. Fodboldhistorien kunne have artet sig ganske anderledes, hvis fejlkendelser ikke havde eksisteret. To af de mest åbenlyse eksempler involverer begge England.

I 1966 blev landet verdensmester ved at vinde finalen mod Vesttyskland, men målet til 3-2 var ikke over mållinjen. Det mener tyskerne i hvert fald fortsat den dag i dag, faktisk hørte jeg en tysk kommentator nævne det så sent som i går.

Det andet eksempel er den famøse ”Hand of God” fra Englands kvartfinale mod Argentina til VM i 1986. Verdens bedste spiller, Diego Maradona, scorede med hånden. Argentina vandt og endte som verdensmester.

VAR er den nye myndighed

Men i det 21. århundrede skal sådanne uretfærdigheder bekæmpes med teknologi. Til VM 2014 i Brasilien introducerede FIFA Goal-line Technology til at fastslå, om bolden var over mållinjen. En relativt simpel teknologi med inspiration fra sportsgrene som tennis og amerikansk fodbold.

Goal-line Technology fik en god modtagelse, og nu er FIFA gået et skridt eller to videre til dette VM med VAR. Dommeren på banen følges af 4-5 kolleger i et kontrolrum, hvor de kan anskue spillets gang fra alle mulige kameravinkler.

VAR kan give dommeren besked om, at han har overset noget, eller dommeren kan selv kontakte VAR, hvis han er i tvivl om en situation. I begge tilfælde bliver spillet afbrudt, mens situationen gennemgås på video, og en beslutning træffes.

Behold det fejlbehæftede og irrationelle

Halvanden uge ind i VM 2018 ser VAR ud til at fungere som forventet. Der har været en række potentielle fejlkendelser, som er blevet korrigeret af VAR, der således har leveret varen: Mere retfærdighed. Men til hvilken pris?

Jeg har to indvendinger over for VAR, en emotionel og en principiel.

Som mange andre fans af Jogo Bonito, Det Smukke Spil, føler jeg, at VAR forstyrrer spillets intensitet og dermed i sidste ende fjerner noget af fascinationen. Spillets rytme og naturlige uforudsigelighed stopper, når et mål ikke kan fejres, før det er teknisk verificeret.

De mange afbrydelser er en trussel mod opmærksomheden og tiltrækningskraften. Spillet fascinerer netop ved at være en ukontrollabel størrelse, der lever sit eget liv. Hvis vi begynder at pakke det ned i analysekasser, forsvinder magien.

Mit principielle problem med VAR gælder manglen på gennemsigtighed. Beslutningerne bliver nu ikke længere kun truffet af dommeren, vi alle kan se på banen, men af en gruppe bureaukrater i et kontrolcenter. Vi kender ikke rationalet for VAR’s beslutning, der er endegyldig. VAR er en black box.

FIFA siger selv, at VAR ikke er fejlfri, men at målet er at reducere antallet af fejlkendelser. Men skal man følge den logik, ville VAR2 så være næste skridt. Hvor et yderligere lag VAR vurderer kendelserne fra VAR1. Dermed ville antallet af fejlkendelser være yderligere reduceret?

Det vil FIFA selvsagt ikke gøre, fordi det ville gøre det hele for besværligt og uigennemskueligt. Og det er netop også min pointe med VAR1. Bare fordi det teknologisk er muligt, er det ikke ensbetydende med, at vi skal gøre det. Nogle ting i livet har det bedst med at være fejlbehæftede og irrationelle.

Som forfatteren Laurent Dubois har sagt om spillet over dem alle: “If it’s not bizarre, why would we watch it?”

2 responses to “Don’t mention the VAR

  1. VAR vil bestå. Årsagen finder du bl.a. i fodboldtilhængeres og journalisters adfærd over for dommerne. De vil jo netop ikke acceptere det smukke i det umiddelbare
    men gennemanalyserer enhver fejlkendelse og gør dommerne til syndebuk, stiller dem til ansvar for at de ikke kan reagere og dømme som en computer med kontakt til 12 kameraer. Nu er det blevet, som du rigtig nok skriver, en sort boks der tager sig af tvivlen, og dermed går dommerne, som jo er mennesker af kød og blod, fri for trusler og tilsvininger fra fodboldentusiaster og sportsjournalister. VAR vil bestå og det kan vi der elsker spillet så højt, bla. takke os selv for.

  2. Tak for kommentar. Jeg er enig i, at det vil hjælpe dommerne ud af en ofte umulig situation. Og lige meget hvilken løsninger, der vælges, vil der være ulemper. Men. For det første fjerner det jo langt fra alle diskussioner, nu er syndebukken blot en black box. Bare for at beskytte dommeren? For det andet er prisen som sagt for høj ift spillets rytme. Som det fungerer nu. IMHO.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *